På Social- og Sundhedskolen Skive-Viborg-Thisted er de på forkant i udviklingen med den pædagogiske faglighed inden for sundhed, omsorg og pædagogik. De har i mange år uddannet velkvalificerede og engagerede medarbejdere til omsorgssektoren.
SOSU STV har de tre afdelinger. Først er der skolen på Arvikavej i Skive, så er der skolen på Lerpyttervej i Thisted og til sidst skolen på Reberbanen i Viborg.
Jakob Høeg, der er cand. scient. pol og master i ledelse har i fem år stået bag den bredtfavnende institution sammen med alle sine dygtige medarbejdere.
Deres fokus er, at uddanne velfærdsmedarbejdere dvs. pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og derudover at tilbyde efter- og videreuddannelse inden for sundhed, omsorg og pædagogik.
Deres fokus er, at klæde eleverne godt på til den meget vigtige og meningsfulde opgave nemlig den at fungere som hjælpende hænder i samfundet.
”Vi har et meget klart værdisæt og en præcis mission,” forklarer Jakob Høeg.
“Og det er, at vores faglighed skal gøre en forskel."
"Det, vi uddanner eleverne i, er at have en bæredygtig funktion hos de borgere i vores velfærdssamfund, de kommer ud til.”
På Social og Sundhedsskolen har de flere forskellige forløb, der afhænger af elevernes uddannelsesbaggrund, men fælles for dem alle er et vigtigt element.
”Faget kommunikation er vægtet på alle grundforløbene, for uanset om du har en boglig stærk baggrund eller ej, så er kommunikationen i plejesektoren vigtig, fortæller Jakob Høeg og uddyber:
”Vi har fokus på forskellig hands-on-eksempler på den kommunikation og de situationer, der finder sted hos borgerne.”
”På den måde har eleverne den viden og de sociale færdigheder, der skal til. Teori og daglig praksis kobles altid sammen på flere måde og niveauer.”
Foto: Social- og Sundhedskolen Skive-Viborg-Thisted
Den positive forskel
For Jakob Høeg er det vigtigt at eleverne ved, hvordan de etablerer positiv og anerkendende kommunikation, når de drager omsorg for både pårørende og borgere ude i virkeligheden, at de desuden kender til både jura, fysiske og psykiske omstændigheder for borgerne og desuden passer godt på sig selv i arbejdssituationerne.
Det handler om et værdigt liv for borgeren, men også om en værdig arbejdssituation for sundheds- og omsorgsmedarbejderen.
”Med et job inden for sundheds- og plejesektoren er din arbejdsfunktion og dit arbejde meget meningsfyldt, du gør en forskel og er højt værdsat af både borgere og arbejdsplads.”
”Derfor passer du på dig selv også for at kunne passe på borgeren. Og den del vægter vi også i forløbene,” understreger Jakob Høeg.
En branche i vækst
For tiden er der netop så meget brug for de hjælpende hænder, at de fleste elever kan få ansættelse i kommunen og dermed elevløn allerede allerede fra grundforløbet.
Og ønsker eleven så at blive social- og sundhedsassistent er vedkommende garanteret en lønnet elevplads, hvis han eller hun består grundforløbet. Elever over 25 er endda garanteret voksenelevløn.
”Det har aldrig været nemmere at få en meningsfuld og kvalifikationsgivende uddannelse med god forsørgelse undervejs,” fortæller Jakob Høeg.
Og det er ikke fordi der mangler elever på SOSU STV. Skolen har haft en vækst i elevtal fra cirka 375 årselever i 2017 til cirka 500 i 2022.
Underviser og medarbejderstab er vokset, og skolen er udvidet i Thisted. I Viborg flytter de i lokalefællesskab med VUC og HF for at få mere plads og bedre faciliteter. Og der er der gode årsager til.
”Det har aldrig været vigtigere end nu med de såkaldte varme hænder,” forklarer Jakob Høeg og tilføjer:
”Lige nu er vores velfærdssamfunds vigtigste funktion, at uddanne flere folk, der forstår hvordan sociale færdigheder og omsorg bygger gode relationer.”
Social- og Sundhedskolen Skive-Viborg-Thisted er altså en vigtig brik og aktør i det store puslespil, der handler om, hvordan velfærdssamfundet kommer til at se ud i fremtiden.
Foto: Social- og Sundhedskolen Skive-Viborg-Thisted
Du kan læse mere om Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg her. Læs blandt anet mere om, hvilke uddannelser, de tilbyder på skolens tre afdelinger.