Dedikeret indkøber med teknisk flair

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en energisk og dedikeret indkøber, der trives med at forbedre processer og opnå resultater eller har du potentialet til at blive det? Så er denne stilling måske noget for dig. 

Vores nuværende indkøber har valgt at nyde sit otium, og vi søger derfor en ny indkøber, som vil med på vores vækstrejse. 

Som vores nye indkøber, får du det daglige ansvar for alt indkøb i virksomheden. Det vil primært dreje sig om indkøb til produktionen herunder råvarer, komponenter og halvfabrikata. Derudover får du også ansvaret for al indkøb af bl.a. kontorartikler, arbejdstøj og andre forbrugsvarer og skal desuden medvirke til at effektivisere og optimere indkøbs- og lagerfunktionen.  Du vil med reference til udviklings- og indkøbschefen få et tæt samarbejde med både udvikling, salg og produktion, og vil således få indsigt i hele virksomheden.

Vi forventer ikke, at du kan løse alle opgaver til fulde fra din første arbejdsdag, men at du til gengæld er villig til en stejl læringskurve, hvor vi klæder dig på til alt, hvad du har brug for at vide. 

Blandt dine vigtigste opgaver kan nævnes:

  • Daglig indkøb til produktionen m.m.
  • Forhandling og etablering af samhandelsaftaler med faste og nye leverandører.
  • Optimering af prisaftaler.
  • Fragtforhandling og -booking.
  • Lagerstyring og -optælling.
  • Supportere salgsafdelingen med ordreoprettelser og fakturering.
  • Vedligeholdelse af stamdata.

Som vores nye kollega, kan du sikkert nikke ja til det meste af nedenstående:

  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor indkøb, lager, kontor eller anden relevant uddannelse, som har givet dig en teoretisk ballast indenfor indkøb.
  • Alternativt har du erfaring fra en stilling som indkøbsassistent eller lignende, og ønsker at bevæge dig til næste niveau.
  • Du har teknisk flair og forståelse for tekniske produkter og komponenter. Alternativt har du lyst til lære det. 
  • Du har gode IT kompetencer, og bevæger dig med lethed rundt i forskellige systemer (Vi anvender AX 2012).

Dine personlige kompetencer er lige så vigtige, og vi har en forventning om at du:

  • Er struktureret og har en høj grad af datadisciplin.
  • Brænder for at skabe resultater via en optimeret indkøbsfunktion.
  • Motiveres af at etablere den nødvendige datastruktur og sidenhen udbygge og effektivisere eksisterende systemer.
  • Er hurtig til at omstille dig, når opgaven pludselig ændrer karakter. 
  • Er dygtig til at kommunikere og forhandle med eks. leverandører. 

Vi tilbyder

Spændende arbejdsopgaver i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på, at den enkelte selv tager ansvar. Gode arbejdsforhold, herunder bla. attraktiv kantineordning, moderne omklædningsfaciliteter, og sundhedsforsikring. 

Vores dygtige medarbejdere er hjørnestenen i vores evne til at levere teknisk komplekse løsninger præcis, når de er nødvendige. Hos Hydraflex er vi engagerede i at være samfundsansvarlige. Vi arbejder aktivt for at skabe muligheder for dem, der er ude af arbejdsmarkedet, og vi er dedikerede til at uddanne nye, dygtige medarbejdere for fremtiden. Vi er stolte over at være en del af Code of Care, en nonprofit organisation, der fremmer, informerer og innoverer inden for virksomheders sociale ansvar.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte udviklings- og indkøbschef Martin U. Kallestrup på tlf. 92829246. Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt, og samtaler holdes løbende. Med andre ord - skal du ikke vente for længe med at søge stillingen. Du søger stillingen ved at klikke på "søg jobbet", udfylde formularen og vedhæfte CV og ansøgning. Øvrige ansøgere kommer ikke i betragtning. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Hydraflex A/S er en del af AC Group A/S

 

AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Intopit A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 280 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 450 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

HYDRAFLEX A/S, Fanøvej, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036803

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook