Dedikeret økonomicontroller til en af landets største it-afdelinger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du knivskarp til økonomistyring? Er du en tillidsvækkende og troværdig rådgiver? Er det naturligt for dig at tage selvstændigt ansvar? Var det tre gange ja? Så har vi jobbet til dig som controller i en organisation med gode udviklingsmuligheder.

Som controller i It-afdelingen i Region Midtjylland er du med til at varetage økonomistyring og controlling for hele It-afdelingen. Det kan være, du kommer fra en lignende stilling, eller det kan være, du er forholdsvis ny i rollen, men med stor lyst til at blive en del af en organisation med gode udviklingsmuligheder.

De opgaver, der venter på dig:
Du kommer til at arbejde med økonomistyring inden for forskellige områder af It-afdelingen. Vi arbejder indimellem ad-hoc og projektorienteret, og vi sætter professionelle samarbejdsværdier højt på tværs af områder og fagligheder. Derudover vil du kommer til at arbejde med:

  • Budgetlægning og budgetopfølgning
  • Økonomistyring og afrapportering, sagsfremstillinger og økonomiske notater
  • Økonomisk sagsbehandling
  • Udvikling af økonomistyring
  • Rådgivning og sparring til ledere og chefer i It-afdelingen
  • Formidling af økonomi i forskellige kontekster

Vi søger dig, der kan - men især dig, der vil
Det er ikke afgørende, om du har erfaring fra en lignende stilling, eller om du har en høj uddannelse. Kendskab til offentlig økonomi er et plus, men det vigtigste er, at du har drive og lyst til at arbejde med økonomistyring.

Du skal være en dygtig kommunikator med stærke samarbejdsevner, der nemt skaber relationer og kommunikerer på tværs af organisationen.

Din hverdag bliver præget af et dynamisk og travlt arbejdsmiljø, som stiller krav til, at du er selvkørende og dygtig til at operere med korte deadlines. Arbejdsopgaverne kræver både præcision og overblik – men det er også vigtigt, at du har engagementet og evnen til med kort varsel at sætte dig ind i sagsfremstillinger med kompleks økonomi, så du kort efter kan detaljerne til fingerspidserne.  

Derudover er det vigtigt for os, at du:

  • Vil bidrage til et godt, kollegialt fællesskab
  • Har et naturligt drive; du lader dig ikke begrænse
  • Er ambitiøs og initiativrig, og du går gerne et skridt længere, hvis opgaven kræver det
  • Er ansvarsbevidst og sætter en ære i at levere den rette kvalitet til tiden.

Bliv en del af et ambitiøst og nytænkende team
Du får et job i en åben og agil organisation præget af et højt fagligt niveau og med mulighed for stor fleksibilitet i arbejdstiden. 

I It-økonomi får du 18 engagerede og dedikerede kolleger, der sætter pris på at samarbejde. Vi arbejder med økonomi, contract- og licensmanagement. Controller-teamet består af seks controllere, som er ansvarlig for hvert sit område i It-afdelingen. Vi har en hverdag med gode grin og en uformel omgangstone med højt til loftet. Du kommer til at indgå i et ambitiøst og nytænkende team, som gerne vil udfordres med kompetent, faglig viden og erfaringer.

Samarbejde på tværs og fokus på kompetenceudvikling
Vi arbejder målrettet med strategisk kompetenceudvikling og tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi tror på, at det er med til at inspirere hinanden og skabe et godt arbejdsklima.

Du kommer til at deltage på vores interne akademi, som er et struktureret kursusforløb, der skaber et fælles afsæt og et godt og bredt kendskab på tværs af It og Region Midtjylland. Det er nemlig vigtigt for os, at du kommer godt ombord som medarbejder i It med et tilpasset introduktionsforløb.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder, Morten Skjoldsøge, på 2494 6604 eller morskj@rm.dk eller controller Camilla Holm på tlf. 23618261

Send din ansøgning senest den 8.juni. Vi regner med at holde samtaler den 16.juni, og du må inden da forvente at skulle lave en personprofil.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i It på vores karriereside

Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af ca. 530 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Få et indblik i vores hverdag på LinkedIn

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/dedikeret-okonomicontroller-til-en-af-landets-storste-it-afdelinger/9hkv8s/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836957

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet