BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er et højt specialiseret døgntilbud for børn og unge med autisme. Er du interesseret i en deltidsstilling gennemsnitligt 15-18 timer/uge fortrinsvis i aftenvagter, weekender eller nattevagter? Så skal du læse videre her.
Der kan evt. på sigt blive tale om flere timer, hvis du er interesseret.
Ambitionsniveauet er højt: I SBU vil vi være Danmarks førende specialtilbud til udsatte børn og unge - og Hamarhus skal understøtte dette som et højt specialiseret døgntilbud for børn med autisme.
Hamarhus tilbyder døgnpladser til børn og unge i alderen 7 til 17 år, samt to pladser for 17 til 20 år. Målgruppen er normalbegavede børn/unge med en diagnose indenfor autismespektret. Derudover kan de have komorbiditet i form af andre psykiske og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder.
Du kan læse mere om Hamarhus Her.
Vi tilbyder:
- Et stærkt team af pædagoger og sundhedsfagligt personale, som har en bred erfaring med arbejdet inden for autismeområdet
- En afdeling med høj faglighed og med fokus på udvikling og trivsel for både borgere og personale
- Undervisning og opkvalificering af dine faglige kompetencer
- Engagerede kollegaer som alle tager ejerskab i en afdeling med god kultur, trivsel og humor
- Pædagogiske udfordringer på såvel et fagligt som personligt niveau
- En afdeling, som støttes af SBU's stab af eksempelvis psykologer og sundhedsfagligt personale
- En rød tråd i behandlingsarbejdet
Din profil:
- Du møder børnene/ de unge respektfuldt og anerkendende
- Du hviler i dig selv og er faglig reflekterende
- Du har gerne viden om og erfaring med målgruppen og gerne med Neuroaffektiv udviklingspsykologi, autismepædagogik og Low Arousal
- Du har vilje og evne til at håndtere psykiske såvel som fysiske konflikter
- Du har overblik og kan bevare roen i pressede situationer
- Du formår at skelne mellem det professionelle, det personlige og det private
- Du har kendskab til Lov om voksenansvar og kvalitetsmodellens 7 temaer og lyst til arbejde ud fra disse
- Du er villig til at arbejde med din egen faglige udvikling og har lyst og mod på at arbejde med selvagens
- Du skal være i besiddelse af skriftlige færdigheder til brug i daglige registreringer
- Du har gyldigt kørekort
Om os:
Specialområde Børn og Unge er ét af de i alt otte specialområder i Region Midtjyllands specialiserede socialområde. SBU's målgruppe er karakteriseret ved både normalt- og ikke normalt begavede børn og unge med komplekse problemstillinger såsom gennemgribende udviklingsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, specifikke indlæringsvanskeligheder, tvangspræget adfærd og/eller hjerneskader.
Yderligere oplysninger:
Der er tale om en fast stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst indgået mellem den forhandlingsberettigede fagorganisation og Danske Regioner.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2024 eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er onsdag den 2. oktober 2024. Vi holder samtaler løbende.
Yderligere information om stillingen kan indhentes hos tilbudsleder Mette Jochumsen på tlf. 2331 1651.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (15-18 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hamarvej 1, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6116548