Deltidsstilling som regnskabsansvarlig med fleksibel arbejdstid i Grundvad

dato

Til vores samarbejdspartner ved Grundvad søger vi en regnskabsansvarlig til en deltidsstilling på ca. 20 timer om ugen.

Du får det samlede ansvar for økonomifunktionen, hvor korrekt bogføring, rettidig løn og overblik er afgørende for den daglige drift. Rollen er central for, at virksomheden fungerer administrativt.

Arbejdet udføres selvstændigt, og du har i høj grad selv indflydelse på din selv din arbejdstid. Der er faste deadlines omkring løn, moms og betalinger, men stor frihed i, hvornår du lægger dine timer.

Du bliver en del af en mindre arbejdsplads, hvor man arbejder tæt sammen i hverdagen og hjælper hinanden. Tonen er uformel, og samarbejde er en naturlig del af kulturen.

Der er tale om en driftsrolle, hvor du sikrer stabilitet og overblik – men der er også plads til at justere og forbedre arbejdsgange, hvis du ser muligheder.


Arbejdsopgaver

Stillingen byder på en del essentielle opgaver som f.eks.

  • Daglig bogføring, kreditor og debitor (Navision Business Central 365)
  • Fakturering og håndtering af godkendelsesflow
  • Afstemning af bank, konti og kreditorer
  • Lønkørsel hver 14. dag (DataLøn)
  • Momsafregning kvartalsvis og indberetning til SKAT
  • Øvrige opgaver som e-Boks, vægtafgift og kasseafstemning

Der er god mulighed for oplæring i opgaver og de nuværende rutiner.


Mere om stillingen

Virksomheden tilbyder

  • Deltidsstilling: ca. 20 timer/uge
  • Fleksibel arbejdstid – du planlægger selv
  • Grundig oplæring og sparring
  • En stabil arbejdsplads med erfarne kolleger
  • Et uformelt arbejdsmiljø med humor i hverdagen
  • Korte beslutningsveje og tæt samarbejde


Om dig

  • Erfaring med bogholderi fra A–Z
  • Kendskab til Navision/Business Central og DataLøn
  • Erfaring med moms, afstemninger og indberetninger
  • Arbejder struktureret og overholder deadlines
  • Tager ansvar og følger opgaver til dørs
  • Trives i en mindre organisation med tæt samarbejde
  • Møder ind med en positiv tilgang og bidrager til fællesskabet



Ansøgning

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt på viborg-u@jobteam.dk. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Rikke på tlf: 91890454.


Vi ser frem til at høre fra dig!


💡Ansættelse igennem JobTeam Viborg

Vi arbejder sammen med virksomheden i rekrutteringsprocessen. Det betyder, at vi allerede har indsigt i både opgaver og arbejdsmiljø – og kan matche dig med det rette job.

  • Løn og ansættelsesvilkår er 100% som ved direkte ansættelse
  • Vi har besøgt virksomheden og kender både opgaver og arbejdsmiljø
  • Vi matcher dig med en virksomhed, hvor både faglighed og trivsel passer



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

JobTeam Viborg V. Rikke Heuer, , 8800 Grundvad

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/de43c698-895b-4cbd-9465-3b0c084d1a27

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet