Deltidsstilling som rengøringsassistent i aktivt idrætsmiljø i Viborg

dato

Rengøringsassistent til Viborg Stadion Center

Har du sans for rengøring, øje for detaljen og trives i et aktivt idrætsmiljø? Så er det måske dig vi leder efter!

Viborg Kommune søger en rengøringsassistent til en fast deltidsstilling på 20 timer i ugen til Viborg Stadion Center, med opstart hurtigst muligt.

Om stillingen
Viborg Stadion Center er et moderne og aktivt idrætsanlæg med mange forskellige brugere- fra professionelle idrætsudøvere, foreningsliv til skoleelever. Centeret rummer blandt andet stadion, haller, mødelokaler og fitnessfaciliteter. Her er et højt tempo, stor aktivitet og fokus på de gode brugeroplevelser.
Som rengøringsassistent vil du referere til Centerinspektør Lars Christensen. Du vil blive en vigtig del af centerets daglige drift, hvor du er med til at sikre, at rammerne altid er rene og indbydende for alle brugere. Dine primære opgaver vil være rengøring på hverdage i de tidlige morgentimer, hvor du skal forvente skiftende arbejdstider i weekender og enkelte aftener. Der kan være mulighed for flere timer ved afløsning og ekstraarbejde.

Vi søger en kollega, der

  • Har god fysik og skarp sans for rengøring
  • Sætter en ære i at levere et rent og indbydende miljø
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for sine opgaver
  • Er smilende, imødekommende og serviceminded
  • Trives med at arbejde alene og kan tage initiativ
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst

Vi tilbyder
Et job i et aktivt idrætsmiljø og en arbejdsplads med højt til loftet. I Viborg Kommune vægter vi faglighed, ansvar og samarbejde højt. Du vil derfor blive en del af en organisation, hvor vi løfter i fællesskab, og hvor din indsats gør en forskel for mange brugere- hver dag.

Løn og ansættelsesforhold
Løn i henhold til gældende overenskomst
Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist d. 31. juli 2025. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send endelig din ansøgning så snart du har mulighed for det.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Har du spørgsmål vedrørende stillingen er du meget velkommen til at kontakte Lars Christensen, Centerinspektør, Viborg Stadion Center tlf.: 24 28 27 74 eller Mette Nørgaard, Konsulent, Viborg Stadion Center tlf.: 30567915

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

morgenarbejde

-Arbejdsgiver:

Viborg Stadion Center, Stadion Alle, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/89eaca37-614a-43b5-ae47-3772ade97204

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook