BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har travlt og søger derfor en dygtig og engageret jurist med interesse for en bred vifte af juridiske områder inden for både privatret og offentlig forvaltning. Som jurist i Region Midtjyllands juridiske kontor bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med 33 juristkollegaer, og får mulighed for at arbejde med spændende og udfordrende opgaver. Vi tilbyder en attraktiv og familievenlig arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og gode kollegaer.
En bred opgaveportefølje
Dine primære arbejdsopgaver bliver juridisk rådgivning og sagsbehandling, hvor du kommer til at arbejde med:
- Retssagsbehandling, f.eks. møde i retten på vegne af regionen i sager om administrativ frihedsberøvelse
- Aftale- og kontraktret, f.eks. gennemgang, forhandling og fortolkning af aftaler
- Immaterialretlige spørgsmål
- Erstatningsret
- Styrelsesret, forvaltningsret og offentlig ret, f.eks. håndtering af aktindsigtssager, habilitet og myndighedsfuldmagt
Din endelige opgaveportefølje afhænger af dine kompetencer og interesseområder.
Din baggrund
Du har interesse for både og privatret og offentlig forvaltning, du har lyst til at arbejde i en politisk styret myndighed, hvor der tit er stor offentlig interesse for vores arbejdsområder. Da vi ofte arbejder med komplekse problemstillinger er det vigtigt, at du kan arbejde struktureret og er resultat- og løsningsorienteret
Vi forventer, at du:
- Er uddannet cand.jur.
- Er i stand til at samarbejde på tværs af niveauer og faggrupper
- Har et godt humør, der passer ind i et uhøjtideligt miljø
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med at gå i retten eller relevant uddannelse inden for området
Spændende opgaver, udfordringer og ansvar
Hos juridisk kontor får du et job med spændende opgaver, udfordringer og ansvar. Du får et bredt arbejdsfelt inden for de nævnte retsområder og et job med bred kontaktflade i koncernen – både i forhold til det politiske niveau, administrationen og hospitalerne.
Vi har en attraktiv og familievenlig arbejdsplads med gode kolleger, hvor du får indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde og vi har gode muligheder for hjemmearbejde. Vi lægger stor vægt på at du får både faglige og personlige udfordringer og gode udviklingsmuligheder.
Hvem er vi
Juridisk Kontor er en del af Regionssekretariatet i Region Midtjylland. Kontoret består af 51 medarbejdere, herunder 33 jurister, og fungerer i praksis som Region Midtjyllands interne advokatkontor. Ud over juridisk rådgivning inden for stort set alle retsområder fører vi som udgangspunkt selv de retssager, som involverer regionen. Kontoret har desuden ansvaret for forsikringsområdet og sekretariatsbetjeningen af de Videnskabsetiske Komiteer. Regionssekretariatet varetager sekretariatsbetjeningen af Regionsrådet og direktionen samt koordinerer den samlede regionsadministration.
Du kan læse mere om Region Midtjylland og Regionssekretariatet, herunder Regionssekretariatets virksomhedsplan på:
https://www.rm.dk/siteassets/om-os/organisation/organisationsplan/organisationsplan/1774-organisationsplan.pdf
Løn· og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg.
Ansøgningsfrist er den 6. marts 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12. marts og 14. marts 2024.
Forventet tiltrædelse den 1. maj 2024, eller snarest derefter.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte følgende for yderligere oplysninger om stillingen:
Juridisk konsulent Natja Hedegaard Gram på tlf.:23 44 91 43
Chefkonsulent Marianne Pagh Lübeck på tlf.:30 35 19 22
Kontorchef Tina Leutholtz på tlf.: 20 33 08 91
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980883