Dygtig og engageret jurist til sundhedsret (barselsvikariat)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du med ansvar og selvstændig opgavevaretagelse? Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø? Har du lyst til at bidrage til den juridiske rådgivning i Region Midtjylland inden for sundhedsret - så er du måske vores nye barselsvikar.

Vi søger en selvstændig, dygtig og engageret jurist, der i en tidsbegrænset stilling, kan varetage en opgaveportefølje, som indeholder opgaver inden for sundhedsret. Du kommer til at indgå i den sundhedsretlige enhed, der består af 7 medarbejdere, hvoraf 5 er jurister samt to studentermedhjælpere.

Kerneopgaverne for den sundhedsretlige enhed består i at yde juridisk rådgivning til sundhedspersonalet på regionens hospitaler og institutioner samt til stabene i administrationen. Det er derfor vigtigt, at du har gode kommunikationsevner og forstår at samarbejde med forskellige faggrupper.

 

Dine opgaver

Blandt de arbejdsopgaver, du skal varetage, kan nævnes:

  • Juridisk rådgivning og sagsbehandling vedrørende sundhedsret og tilgrænsende områder, herunder patientrettigheder
  • Opgaver inden for EU-ret på det sundhedsretlige område
  • Behandling af klagesager
  • Udarbejdelse af notater mv.
  • Udarbejdelse af retningslinjer
  • Undervisning/oplæg.

Den endelig opgaveportefølje afhænger af din profil og kompetencer.

 

Din baggrund

Det er en fordel, at du har erfaring inden for sundhedsretten eller interesse for og kendskab til retsområdet.

Herudover forventer vi, at du:

  • Har en relevant juridisk baggrund
  • Har kendskab til grundlæggende forvaltningsret og databeskyttelsesret
  • Kan arbejde struktureret, selvstændigt, resultat- og løsningsorienteret i samspil med samarbejdspartnere på alle niveauer
  • Er udadvendt og trives med at være opsøgende i dit arbejde
  • Er i stand til at videreformidle et svært budskab
  • Har et godt humør, der passer ind i et uhøjtideligt miljø
  • Har flair for og lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation.

 

Vi tilbyder

  • Spændende opgaver og ansvar
  • Gode faglige og personlige udfordringer og udviklingsmuligheder
  • Et bredt arbejdsfelt inden for de nævnte retsområder og et job med bred kontaktflade i koncernen
  • En attraktiv arbejdsplads med gode kolleger
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde.

 

Hvem er vi

Du bliver ansat i Juridisk Kontor, som består af 48 medarbejdere, og bliver dermed en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger omkring sundhedsret.

Vi fungerer i praksis som Region Midtjyllands interne advokatkontor og varetager som udgangspunkt alle former for juridiske opgaver inden for bl.a. sundhedsret, klagesager, databeskyttelsesret, offentlighedslov og styrelseslov, aftaleret, lejeret, køb og salg af fast ejendom, udbuds- og entrepriseret. Vi fører som udgangspunkt også de retssager, som Region Midtjylland bliver inddraget i. Ud over juridisk rådgivning har kontoret ansvaret for forsikringsområdet, herunder de selvforsikrede områder samt sekretariatsbetjening af de Videnskabsetiske Komiteer.

Juridisk Kontor er en del af Regionssekretariatet, der varetager sekretariatsbetjening af regionsrådet og direktionen og har en koordinerende rolle i forhold til den samlede administration og i den forbindelse en række tværgående opgaver. 

Du kan læse mere om Region Midtjylland og Regionssekretariatet, herunder Regionssekretariatets virksomhedsplan på: 1774-organisationsplan.pdf (rm.dk)

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg. Der er tale om et barselsvikariat.

 

Ansøgningsfrist den 13. juni 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. juni og 23. juni 2023.

Forventet tiltrædelse den 1. august 2023.

 

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte juridisk chefkonsulent Signe Panduro, tlf. nr. 5144 8998 for yderligere oplysninger om stillingen.

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/dygtig-og-engageret-jurist-til-sundhedsret-barselsvikariat/s8zyon/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835417

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook