Ejendomsmægler til John Frandsen Skive & Viborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du potentiale til at blive vores nye ejendomsmægler i Skive og Viborg?

Vil du være, eller er du allerede på vej til, at være blandt de bedste ejendomsmæglere i branchen, så passer du ind i vores team.

Om du har været ét år eller 10 år i branchen betyder ikke noget for os, men du skal have både viljen og energien til at være helt i top og blandt de allerbedste.

Du kan også være dygtig sælger fra en beslægtet branche med stort netværk og lokalkendskab.

Mulighed for at blive partner.

Du skal arbejde i vores butik i Viborg og være med til at starte vores nye mæglerbutik i Skive op (februar 2024).

 

Om Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S

Vi er partnerejede med ejendomsmæglere som ejere, og med fælles administration til løn, skat, bogføring, HR, markedsføring, jura (hvidvask og GDPR/persondata) osv. Kort sagt klares alt ”bøvl” for dig.

Som ejendomsmægler hos os, gør du altså det som du brænder for og har interesse for, hvilket skaber topresultater, fordi du serviceres af et fantastisk team - som klarer alt det praktiske. Du får mere tid til det som du er bedst til.

Det er vores vurdering, at vores ejendomsmæglere skaber branchens bedste resultater og udvikler næste generation af de mest succesrige ejendomsmæglere i branchen.

Vi går efter, at vores ejendomsmæglere skaber de rigtige relationer i de byer hvor de driver forretninger, så de ikke alene får indflydelse på byens positive udvikling, men også bidrager til den lokale udvikling via deres netværk.

Det kræver dygtige ejendomsmæglere med masser af energi og gå på mod.

 

En af Danmarks største selvstændige ejendomsmæglere

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen har været i konstant vækst siden etableringen i 1995, og vi er idag en af Danmarks største selvstændige ejendomsmæglere.

Vi har i dag 42 butikker fordelt over store dele af Jylland – fra Kolding til Hjørring, og fra Grenaa til Lemvig. Du får ca. 200 kollegaer, som du altid kan trække på og som du møder til fælles events.

 

Din ansøgning
Ser du dig selv som topejendomsmægler med mulighed for at blive partner på længere sigt – når du har vist du er gjort af det rette stof? Så kontakt os nu!

Din ansøgning sendes til os til job@johnfrandsen.dk. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte ejerpartner René Kjær på telefon 2024 7458.

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

EJENDOMSMÆGLERFIRMAET JOHN FRANDSEN A/S, Vesterbrogade, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971719

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook