Bliv en del af en arbejdsplads, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd
Hos Botilbuddet Grundtvigsvej søger vi en engageret medarbejder, der vil være med til at styrke den psykosociale indsats for borgere med psykiske udfordringer. Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer om ugen i et arbejdsfællesskab, hvor vi prioriterer faglig kvalitet, menneskelige relationer og et trygt arbejdsmiljø. Stillingen ønskes besat senest den 15. august 2025.
Hvem er vi?
Botilbuddet Grundtvigsvej yder psykosocial rehabiliterende støtte og vejledning i borgerens eget hjem efter Servicelovens § 85 samt praktisk hjælp og pleje efter § 83. Boligerne er opført efter almenboliglovens § 105, stk. 2 og danner rammen om en helhedsorienteret indsats, hvor faglighed og menneskelighed går hånd i hånd. Der er personale til stede hver dag fra kl. 08.00 til 22.00, og i aftener og weekender varetages opgaverne i samarbejde med et tværgående team.
Vi arbejder ud fra en socialfaglig og sundhedsfaglig tilgang, hvor anerkendelse, recovery og fællesskab er i centrum. Vi ønsker at styrke borgernes selvbestemmelse og hjælpe dem med at mobilisere deres egne ressourcer – både gennem individuel støtte og i fællesskab med andre.
Psykiatrisk erfaring er ikke et krav, da vi tilbyder grundig oplæring og opkvalificering via kurser. Vigtigst er det, at vores nye kollega er nysgerrige på det psykiatriske område, og har lyst til at lære nyt.
Vi leder efter en kollega, der
- har en relevant sundhedsfaglig eller socialfaglig uddannelse
- brænder for at navigere i det sociale kommunale system og hjælpe borgerne igennem komplekse forløb
- er motiverende, igangsættende og elsker at tage fat på komplekse opgaver
- arbejder godt både selvstændigt, i tværfaglige teams og med eksterne samarbejdspartnere
- har et skarpt øje for borgernes perspektiv i deres udviklingsproces
- er digitalt velfunderet og ser dokumentation som en naturlig del af kerneopgaven
Det får du hos os
- en dynamisk og udviklende arbejdsplads med spændende og komplekse opgaver
- et engageret og tværfagligt team, der arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for vores borgere
- et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel, tillid og udvikling er i fokus. Vi passer på hinanden og trives sammen
- stor indflydelse på din egen hverdag – med varierende og meningsfulde opgaver
- grundig introduktion og løbende opkvalificering – psykiatrisk erfaring er ikke et krav
- ekstern supervision, så du kan udvikle dine kompetencer yderligere
Bliv en del af en arbejdsplads, hvor din faglighed gør en forskel – og hvor vi løfter i fællesskab. Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes der referencer og straffeattest.
Samtaler
Forventes afholdt fredag den 20. juni 2025.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller vil du gerne vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kavitha Mathi på telefon 23 27 24 08, hverdage mellem kl. 08.00-16.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Botilbuddet N.F.S. Grundtvigs Vej, N.F.S. Grundtvigs Vej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/26df1a83-c426-4007-a108-956f304134ab