Uddannelsesleder med fokus på pædagogisk ledelse, læreprocesser og kvalitet i erhvervsuddannelserne søges
Ledelsesteamet på Mercantecs EUD- og VEU-områder består af en uddannelseschef, en souschef, 9 uddannelsesledere og en kursuschef, og områderne har samlet set ca. 1400 årselever og 290 medarbejdere. Vi søger nu endnu en uddannelsesleder, som i tæt samarbejde med ledelsesteamet, har fokus på udviklingen af vores mange forskellige uddannelser, kurser og øvrige aktiviteter.
Du bliver nærmeste leder for ca. 15 medarbejdere, og du får ansvar for 2 områder:
- Tømreruddannelsen (EUD og VEU)
- Skoleoplæringscentrene inden for byggefag, business og en række tekniske uddannelser (fx data)
Hverdagen i stillingen
Som uddannelsesleder får du, lige som dine lederkolleger, ansvar for flere områder. Du tager dagligt beslutninger om udvikling, personaleledelse og økonomi, og samtidig har du fokus på at vedligeholde et tæt samarbejde med erhvervslivet.
Mere konkret bruger du din tid på:
- Pædagogisk ledelse
- At drive den pædagogiske udvikling af dine områder og videreudvikle samarbejdet i undervisernes / læringsinstruktørernes professionelle læringsfællesskaber
- Tiltag, som har fokus på udvikling af kvaliteten i uddannelserne
- Strategisk udvikling af uddannelserne og uddannelsesudbuddet både inden for egne områder og på tværs af EUD- og VEU-områderne generelt
- Samarbejde med erhvervslivet og øvrige interessenter fx via de lokale uddannelsesudvalg
- Daglig drift af afdelingen herunder blandt andet økonomi- og ressourcestyring
Med andre ord garanterer vi dig et alsidigt job, hvor det er nødvendigt, at du kan omstille dig med kort varsel og arbejde både på det operationelle og strategiske plan. Du henter sparring og inspiration hos dine kolleger både i de andre uddannelser og i stabsfunktionerne. Vi har en kultur præget af samarbejde, respekt og åben dialog, og sammen finder vi bedre løsninger end hver for sig.
Hvem er du?
Som uddannelsesleder har du elevernes læring og trivsel i centrum for dine beslutninger, og du arbejder målrettet med at sikre et inspirerende studiemiljø for både elever og kursister.
- Du er tydelig i din ledelsesstil, og du formår at skabe udvikling og forandring gennem dialog og samarbejde
- Du er tæt på underviserne, og du går i dialog med dem om fx undervisningsplanlægning, didaktik og kvalitet
- Du har fokus på, at underviserne og læringsinstruktørerne har den nødvendige viden og kompetencer både fagligt og pædagogisk
- Du er nysgerrig og udviklingsorienteret, og du følger med i udvikling og trends i erhvervslivet og omsætter dette til udvikling af uddannelserne.
Yderligere oplysninger
Vi kan tilbyde dig en spændende og vidtfavnende lederstilling med en bred berøringsflade både internt og eksternt. Stillingen refererer til uddannelseschef John Hansen, og du er meget velkommen til at ringe til John på telefon 2949 0449 for at høre mere om stillingen.
Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Tiltrædelse pr. 1. august 2025 eller efter nærmere aftale. Løn og ansættelsesvilkår iht. Cirkulære om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.
Arbejdsstedet er primært i Viborg.
Vi vil gerne have din ansøgning senest den 10. juni 2025. Samtaler bliver afholdt i løbet af uge 25.
Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Mercantec, H.C. Andersens Vej , 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5efb989c-3e37-4ca6-9c4a-1b2a42dda634