BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du stå i spidsen for et botilbud, der gør en forskel for mennesker med udviklingshandicap? Er du en nærværende og inddragende leder, som brænder for at skabe de bedste rammer for borgernes udvikling og medarbejdernes trivsel – også i fremtidens socialområde? Så har vi en spændende mulighed til dig på Mosetoft.
Vi søger en tilbudsleder til Mosetoft i Viborg
Som tilbudsleder på Mosetoft står du i spidsen for et højt specialiseret døgn- og aktivitetstilbud til voksne mennesker, som både har udviklingshandicap og en række komplekse problemstillinger. Det kan fx være autisme, udviklingshandicap i middelsvær eller svær grad, kontakt til psykiatrien, en dom eller et misbrug.
Du har det overordnede ansvar for driften og udviklingen af tilbuddet, hvor den samlede tilbudsledelse vil bestå af tilbudsleder samt to afdelingsledere. Afdelingslederne har nærledelse af Mosetofts tre afdelinger. Her er plads til 21 borgere og ca. 60 medarbejdere. Driftsbudgettet ligger på ca. 35 mio. kr. afhængigt af takstindskrivninger.
Mosetoft er en del af Specialområde Udviklingshandicap (SUA). Region Midtjyllands samlede tilbud til voksne med udviklingshandicap. I SUA er vi optaget af at levere og udvikle indsatser til voksne mennesker med komplekse problemstillinger, som med udgangspunkt i borgerens ressourcer skaber udvikling til øget selvstændighed.
SUA består af fem tilbud geografisk spredt i Region Midtjylland. Vi har plads til 111 borgere og er samlet set ca. 300 medarbejdere.
Som tilbudsleder i SUA udøver du ledelse på grundlag af SUAs vision, mission, værdier og mål ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang og forståelse. Du vil indgå i SUAs øverste ledelsesorgan sammen med områdechef, viceområdechef, administrationsleder samt tilbudsledere fra de øvrige tilbud.
Tilbudslederen referer til viceområdechefen
Vi tilbyder dig en plads i vores lederfællesskab i SUA
På Mosetoft og i SUA bliver du en del af en organisation funderet i ordentlighed og høj faglighed. Du bliver en del af et lederfællesskab, hvor du altid kan sparre med dine lederkollegaer – og hvor du kan få tværgående understøttelse af drift og udvikling fra vores fællessekretariat.
Du bliver også en del af en organisation, hvor vi er seriøse omkring ledelse. Vi tror på, at ledelse er en holdsport. At god ledelse er afgørende for, at vores dygtige medarbejdere kan udføre kerneopgaven bedst muligt; at støtte borgerne i deres udvikling frem mod øget selvstændighed.
Du får et introduktionsprogram og løbende ledersparring, der understøtter lederudviklingen.
Kom med på vores rejse mod Fremtidens Socialområde
Vi er midt i en proces om den fremtidig ledelse og organisering i SUA. En del af den er et nyt ledelsesniveau - Tilbudsleder.
Den nye ledelsesstruktur skal sikre, at vi som specialområde står rustet til Fremtidens Socialområde. Både i forhold til de nye muligheder, fremtiden bringer - men også i forhold til 'wicked problems'. Vi vil styrke specialområdets ledelsesniveauer både strategisk og i afdelingerne for at kunne understøtte kerneopgaven.
Derfor leder vi efter en lederprofil, der udøver strategisk ledelse ved:
- At arbejde med strategiudvikling i et samspil mellem de tre ledelsesniveauer i SUA.
- At være strategisk sparringspartner for områdechef, viceområdechef og administrationsleder.
- At sikre udvikling af tilbudsledelsen på Mosetoft.
- At kunne lede forandringsprocesser. SUA har i 2023 et særligt fokus i den samlede ledergruppe på at drøfte og sammen stille skarpt på de mellemrum, der findes mellem ledelsesniveauer. Du skal være optaget af at lede i mellemrummene, og at vi sammen skaber specialområdets fremdrift og udvikling.
- At have en agil tilgang til opgaverne og kunne bevæge sig på explorative arenaer. I Region Midtjylland arbejder vi med transformation i opgaveløsningen ud fra tænkningen omkring forskellige grader af enighed og entydighed, som samles i Navigate-Explore modellen.
Som tilbudsleder på Mosetoft er du med til at implementere og konkretisere den nye organisering.
Om ledelsesopgaven på Mosetoft
Som tilbudsleder på Mosetoft bliver det dit ansvar at sikre den overordnede drift og sammenhæng mellem afdelingerne i tråd med SUAs organisatoriske knagerække, vision, mission og værdistjerne samt Socialområdets fælles vision.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Strategisk ledelse som:
- At bidrage med overblik og indsigt fra Mosetoft i relation til igangværende og fremtidige indsatser.
- At skabe rammen for et godt TRIO-samarbejde.
- Faglig ledelse som:
- at udvikle den faglige viden sammen med afdelingslederne.
- At aktivere medarbejdernes faglighed og viden i praksis – den refleksive medarbejder.
- At sikre kvaliteten og leve op til SUAs bundlinje vedr. kvalitet og faglighed / sikkerhed.
- At understøtte og sikre et udviklende og sikkerhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø for tilbuddets afdelingsledere og medarbejdere.
- at monitorere arbejdsplanlægning og foretage tilpasninger i samarbejde med afdelingsledere, arbejdstidsplanlægger og TRIO.
- at sikre kvalitet og dokumentation i det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde på tværs af afdelingerne.
- Personaleledelse (sammen med viceområdechef) som:
- Ansvar for HR på Mosetoft.
- Personaleledelse af afdelingsledere, arbejdstidsplanlægger og TAP-personale.
- At vurdere lederpotentiale - udvælge, udvikle og træne afdelingsledere.
- At distribuere ledelsesopgaver til afdelingslederne.
- At sikre en sund drift herunder at tiltrække, rekruttere og fastholde fagligt kvalificerede medarbejdere gennem understøttelse og ledelse af afdelingsledere.
- at afholde tilbuddets ledelsesmøder.
- Drift og økonomi (sammen med områdechef og administrationsleder):
- Du har ansvaret for Mosetofts økonomi herunder overholdelse af budgetter og økonomiske rammer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant socialfaglig eller akademisk uddannelse og gerne en lederuddannelse.
Du har erfaring med at være leder for ledere, og du har indgående kendskab til det specialiserede socialområde.
Du er den leder, der:
- Er ordentlig og ansvarsfuld.
- Er proces- og indsatsfokuseret med et mere organisatorisk og holistisk systemperspektiv.
- Har en empatisk ledelsesstil samt gode kommunikations- og samarbejdsevner, der sikrer motivation for faglig udvikling og evne til at lede andre og få følgeskab.
- Har økonomisk forståelse.
- Kan gøre det politisk vedtagne, både på nationalt og regionalt niveau, meningsfuldt for underordnende ledere.
- Promoverer organisationens vision og værdier gennem handlinger og gennem ledelse af lederne.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation.
Du har kørekort og adgang til bil. Vi er en røgfri arbejdsplads.
Vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse.
Opstart hurtigst muligt og senest den 1. december 2023.
Ansøgningsfristen er den 8. oktober 2023.
Vi forventer at afholde samtaler den 11. oktober 2023 i Hinnerup.
Der kan blive tale om flere samtaler undervejs i ansættelsesprocessen.
Yderligere oplysninger:
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte:
Viceområdechef Anette Sønderby Jensen på tlf.: 2374 3677
Du kan læse mere om stillingen og SUA samt finde den fulde funktionsbeskrivelse her:
https://www.sua.rm.dk/tilbudsleder/
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Liseborgvej, 61, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917116