Ernæringsassistentelever til HE Midt Køkken, Servicecentret, Regionshospitalet Viborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

HE Midt Køkken søger 2 ernæringsassistentelever, med ønske om start 1. august 2024. GF2 til ernæringsassistent, skal være bestået inden ansættelsen.

Som elev hos os kommer du rundt i alle køkkenets facetter, lige fra klargøring af grøntsager, til anretning og pyntning af desserter. Du kommer til og med også et smut i vores bageri, kantine og diætafdeling, hvor du lærer om de forskellige diæter.

Som elev hos os, træder du ind i et fællesskab med 8 ernæringsassistentelever og 2 bagerlærlinge. Her ud over er der 55 fuldtidsansatte kostfaglige i køkkenet, som hver dag er med til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor fællesskab, kvalitet og bæredygtighed er nogle af nøgleordene. Du vil gennem hele praktikken få kyndig vejledning af en praktikvejleder, mentor og kostfaglig uddannet personale. 

Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 6.00 - 16.00, dog enkelte uger fra kl. 03.00, når der er praktik i bageriet. Der indgår weekendarbejde. 

HE Midt Køkken består af et produktionskøkken beliggende i Viborg, og 3 kantiner på regionshospitalerne i henholdsvis Viborg, Silkeborg og Hammel Neurocenter.

Der tilberedes dagligt mad til 650 patienter og 900 medarbejdere fordelt på flere matrikler. 

Vi har eget bageri, der sikrer friskbagt brød til alle matrikler. Produktionsformen i køkkenet er kølemadskoncept med fokus på økologi, bæredygtighed og mad tilberedt fra bunden af. Vi sætter en ære i, at maden er tilberedt fra bunden med særlig fokus på friske råvarer, bæredygtighed, økologi og sæson. Vi har det økologiske spisemærke i sølv.
Det forventes at du udviser gejst og engagement, er mødestabil og vil indgå i det fælles teamsamarbejde. Til gengæld tilbyder vi et godt og trygt læringsmiljø, hvor du som elev vil blive prioriteret højt.

Om Servicecentret 
Servicecentret varetager mange af servicefunktionerne på hospitalerne herunder rengøring, vareforsyning, køkken og kantine, informationer, teknisk afsnit, transportopgaver på tværs i regionen samt fællessekretariat. Afsnitslederne i de forskellige serviceområder varetager selvstændigt den daglige ledelse af deres funktionsområde. Der er ansat ca. 550 medarbejdere i Servicecentret.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk 
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.


Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at rette henvendelse til afsnitsleder Tom Dessau på telefonnr. 7844 2220 eller personaleansvarlig Karin Damsgaard på telefonnr. 7844 2219.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest  fredag den 10. maj 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 20 2024

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6035465

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook