BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du til god anæstesisygepleje, fart over feltet og faglig stolthed? Så kom med ombord i dagkirurgisk anæstesi.
Grundet opnormering, har vi en ledig stilling som anæstesisygeplejerske til dagkirurgisk anæstesiafsnit, ved Operation og Intensiv, HE-Midt i Viborg til besættelse pr. 1. oktober 2024, eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. og er som udgangspunkt en vagtfri stilling.
Anæstesisygeplejerskerne på afsnittet bedøver, yder pleje og omsorg til elektive patienter i det perioperative forløb. Patienterne modtages i dagstid og har egne anæstesi, operations og opvågningssygeplejersker tilknyttet. Vi yder sygepleje og bedøver patienter i en stærk dagkirurgisk ramme, med fart på og samtidigt mulighed for at give patienterne en god og nærværende oplevelse. Vi bedøver i specialerne mammakirurgi, urologi, ortopædkirurgi og gynækologi.
Anæstesiafsnittet arbejder målrettet med kompetence- og kvalitetsudvikling, som er væsentlig for at løse vores nuværende og fremtidige opgaver. Vi har hele tiden øje for forbedringer af patientforløb og arbejdsgange. Vi lægger vægt på, at alle bidrager til et positivt, konstruktivt og lærende arbejdsmiljø. Vi arbejder tæt sammen, og har derfor mulighed for at give grundig oplæring og feedback til hinanden. Vi har en høj anæstesisygeplejefaglig profil, hvor omhyggelighed, ansvarlighed og opmærksomhed er elementært i arbejdet. Vi ønsker at have et arbejds- og læringsmiljø, der er kendetegnet ved åbenhed, dialog og anerkendelse.
Vi forventer, vores kommende kollega er:
- Uddannet anæstesisygeplejerske
- Har en interesse for den dagkirurgiske del af anæstesisygeplejen
- Har gode kommunikative- og samarbejdskompetencer
- Er engageret og brænder for specialet, og for at gøre en forskel for patienterne
- Har en positiv tilgang til opgaverne, og lyst til at bidrage til udvikling og læring
- Evner og lyst til at være en aktiv medspiller i det tværfaglige team
- Kan udvise selvstændighed og ansvarlighed.
Til at understøtte udviklingen i afdelingen har vi to kliniske sygeplejespecialister tilknyttet. Vi vægter læring og uddannelse, og derfor er der ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, og et stærkt team af kliniske vejledere. Vi hører ledelsesmæssigt og organisatorisk under Anæstesien Viborg, Operation og Intensiv og det forventes at vi hjælper vores kolleger på den centrale operationsgang, med de kompetencer vi har.
Har du lyst til at være en del af vores fællesskab, så hører vi gerne fra dig!
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Rasmus Retbøll Eliasson på telefon 7844 5272
Dato for samtaler:
27. august 2024
Din ansøgning:
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 12. august 2024.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085383