Ferieaktivitet: Kom tæt på Naturskolens og skovens dyr i Undallslund

Foto: Viborg Kommune
Profilbillede
dato

Kom tæt på Naturskolens og skovens dyr i Undallslund og bliv klogere på pattedyr, fugle og insekter. Klap gederne og giv hønsene mad eller lad en kakerlak vandre op ad din arm. Oplev musen pile ud mellem dine ben, mærk spændingen, når frøen hopper lige imod dig eller se, hvor hurtigt løbebillerne kan løbe væk og gemme sig. 

Vi kommer tæt på Naturskolens egne og skovens dyr. Geder, mus, høns, kakerlakker og snegle er faste dyr i Undallslund. Hvad der kan findes i skovbunden, af små dyr, må vi vente med at se.

Der vil være bål og pinde, så medbring jeres eget snobrødsdej, skumfiduser eller noget andet, som I sammen kan tilberede over bålet. Vi har også pandekagepander.

Det hele foregår fra kl. 10 - 13 alle hverdage i uge 42. 

Aktiviteten er for hele familien med fri entre. 

Adresse: Naturskolen i Undallslund, Kapt. Undalls Vej 1 8800 Viborg.

Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.