Unitas leverede en imponerende præstation, da de tog imod MorsØ FC på Vinkel Stadion. Hjemmeholdet viste sig at være i en klasse for sig og vandt kampen med hele 7-1.
Allerede efter 30 sekunder kom Unitas på tavlen, da Magne Fuglkjær scorede det første mål. Holdet fortsatte med at dominere kampen og i det 35. minut øgede Lasse Tams føringen til 2-0. To minutter senere var det Thor Emil Jørgensen, der scorede til 3-0, og lige inden pausen gjorde Magne Fuglkjær det til 4-0.
Efter pausen fortsatte Unitas med at dominere kampen. I det 54. minut scorede Naim Fritzbøger til 5-0, og blot tre minutter senere gjorde han det til 6-0. I det 68. minut scorede Tristan Birch til 7-0, inden MorsØ FC fik reduceret til 7-1 i det 69. minut.
Efter kampen udtalte Unitas' trænerteam, bestående af Stig Jørgensen, Ole Hansen og Peter Søndergaard, at holdet kom godt fra start på en stegende varm dag. Efter vandpausen fik holdet justeret på nogle ting, og spillet begyndte at se bedre ud.
“Vi kommer til en del chancer, og sidst i første halvleg kommer Lasse Tams flot med på en opfølgning og sætter den sikkert ind, 2-0 ved pause.”
“Pausen får vi igen justeret på lidt ting og vi kommer ud med fuld gas, begynder at spille bredt, løber i de rigtige baner for hinanden, mere tålmodighed på bolden, vi spiller os til rigtig mange chancer og 5 mål mere bliver prikket ind inden Morsø får scoret til slut og kampen ender 7-1. Fem forskellige målscorer hvilket er super dejligt.”
Trænerteamet var tilfredse med, at holdet blev bedre til at få vendt spillet og forståede deres positioner bedre, og så er teamet nu fuldendt med tilføjelsen af Peter Søndergaard:
“Vi bliver bedre til at få vendt spillet, drenge begynder at forstå deres positioner bedre, kommer til masser af chancer, sammenholdet. Peter Søndergaard er trådt ind i trænerstaben, hvilket er rigtig dejligt, flere øjne på banen og vi supplerer hinanden godt.”
Unitas-spilleren, Naim Fritzbøger, giver også sin reaktion på sejren:
“Det var en finurlig kamp og der blev scoret nogen brandvarme bangers fra vores hold af. Modstanderen scorede selfølgelig også men jeg havde travlt med at lave jorden rundt ude på sidelinjen.”
“Tristan lavede en dejlig kasse og fuglen var på ild. Overall var det bare en rigtig fin kamp. Det var rigtig tæt i første halvvej men så tog vi os sammen og scorede en masse basser og så endte vi med at tage sejren 7-1.”
Næste kamp for Unitas er lørdag 16. september, hvor de skal møde Mejdal-Halgård Fodbold på Sdr. Rind Stadion. Der er kampstart kl. 11:00.
Kampens resultat: 7-1 til Unitas
Række: U14 Drenge Liga 3