Onsdag blev fire polske mænd varetægtsfængslet for at have stjålet en minilæsser fra en byggeplads i Silkeborg.
Fire mænd på henholdsvis 29, 36, 50 og 51 år blev i går, onsdag den 17. juni 2026, ved Retten i Viborg varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger. Sagen handler om tyveri af en minilæsser fra en byggeplads ved Silkeborg begået mellem den 13. og 15. juni.Opklaringen af sagen tog sit udgangspunkt hos specialenheden Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) hos Syd- og Sønderjyllands Politi, som i forbindelse med sin indsats mod omrejsende kriminelle grupperinger havde opsporet minilæsseren og de formodede gerningsmænd i Kolding.
Efter en hurtig fælles efterforskning kunne politifolk fra Sydøstjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi og Midt- og Vestjyllands Politi anholde og sigte fem polske statsborgere for tyveriet, hvoraf den ene blev løsladt inden grundlovsforhøret.
Sagen er forankret ved lokalpolitiet i Silkeborg, som varetager den videre efterforskning.
"Vi er super godt tilfredse med sagen, det hurtige resultat, og at vi fik sikret minilæsseren, inden den forsvandt ud af landet. Og jeg glæder mig over det gode samarbejde med UKA Vest om de omrejsende kriminelle grupperinger, som også er et fokusområde hos os i Midt og Vestjyllands Politi" siger politikommissær Kresten Lund Breinhild fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestjyllands Politi.
Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi