FK Viborg-cheftræner: "Drengene viste flot ejerskab"

FK Viborg U15 Drenge (Foto: Rasmus Dalgaard)
Profilbillede
dato

Lørdag kl. 12:00 var scenen sat på Viborg FF´s anlæg, da FK Viborg sendte Nørresundby FB hjem med et 3-0-nederlag.

Derfor var det også en glad og tilfreds FK Viborg-cheftræner, der udtalte sig til VORES By Viborg efter kampen.

“Jeg synes, at vi spiller en flot kamp, hvor vi efter en lidt rodet indledning sætter os tungt på spillet. Drengene viste flot ejerskab på vores spillestil og formåede gennem hele kampen at hjælpe hinanden med en positiv attitude og snakke sammen på banen. Det var fedt at se,” fortæller FK Viborg-cheftræner, Rasmus Dalgaard, og uddyber, hvad der lykkes.

“Da vi får mere kontrol på kampen, efter cirka 15 minutter, spiller vi med en rigtig god tålmodighed og flytter bolden hurtigt rundt på banen. Jeg vil skyde på, at vi har op mod 80 % af boldbesiddelsen i den periode, men vi bruger også spilovertaget til at skabe mange chancer.”

Der var mange gode takter i løbet af kampe, men især et øjeblik var iøjnefaldende, ifølge Rasmus Dalgaard.

“Jeg vil gerne fremhæve vores mål til 1-0, hvor vi vender spillet godt, inden William Sørensen sender et flot indlæg ind, som Nicklas Pedersen header i mål med et kraftfuldt hovedstød.”

På lørdag den 2. april møder FK Viborg S.f.B.-Oure FA. Kampen fløjtes i gang klokken 14:00 på S.f.B. Ryttervej.

Kampens resultat: 3-0 til FK Viborg
Række: U15 Drenge Liga 1 - Forår 2022

Mål
28'1-0Nicklas Pedersen
47'2-0Darpan Khadka
70'3-0Andreas Thyregod
Kilde: Cheftræner Rasmus Dalgaard, FK Viborg - U15 Drenge Liga 1 - Forår 2022

Seneste på facebook