Fleksibel kok eller ernæringsassistent til tværgående kantineteam i Viborg

dato

Trives du med variation i hverdagen, samarbejde på tværs – og at gøre en forskel, der hvor behovet er størst?

Vi søger en kok eller ernæringsassistent, som har lyst til at være en ekstra ressource i Mercantecs samlede kantineteam i Viborg. Stillingen er en vigtig del af vores måde at organisere kantinedriften på, hvor vi både ønsker at styrke den daglige drift og samtidig skabe rum for, at kolleger kan arbejde målrettet med den kostfaglige udvikling af vores kantiner.

Om rollen

I denne stilling bliver du en ”flyver” på tværs af vores fire kantiner og køkkener i Viborg. Din primære funktion er at træde til dér, hvor der er ekstra behov – fx ved spidsbelastninger, sygdom eller andre fraværssituationer.

Din daglige base er i produktionskøkkenet på H.C. Andersens Vej 7. Her møder du ind de fleste dage, og du indgår i teamet på lige fod med dine kolleger og bidrager til madproduktion, vareopfyldning, rengøring mv. Men samtidig er du vores faste, ekstra ressource, og du bliver derfor oplært i alle kantiner, så du er klædt på til at bidrage på alle lokationer, når behovet opstår – også med kort varsel. Når du bliver sendt ud til en kantine, vil dit fokus som udgangspunkt være på:

  • Produktion af sandwich, poké bowls, salater mv.
  • Klargøring, vareopfyldning, rengøring og kassebetjening
  • At sikre stabil drift og god service i kantinen
Det faste personale på adressen varetager i disse situationer typisk den varme ret, så opgaverne er tydeligt fordelt.

Hverdagen hos os

Du bliver en del af et erfarent og dedikeret kantineteam, hvor samarbejde, hjælpsomhed og fleksibilitet er afgørende. Stillingen passer godt til dig, der:

  • Trives med skiftende opgaver og rammer
  • Har overblik og kan omstille dig hurtigt
  • Ser det som en styrke at arbejde på tværs af teams og lokationer
  • Har lyst til at være en understøttende kollega, der bidrager til helheden
Vi servicerer dagligt både elever, medarbejdere og gæster og tilbyder alt fra morgenbrød og kage til salatbar, sandwich og varme frokostretter. Kantinerne er en vigtig del af hverdagen på Mercantec og spiller en central rolle i skolens liv.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet kok, ernæringsassistent, cater eller har anden kostfaglig baggrund
  • Har erfaring fra kantine eller storkøkken
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når det går stærkt
  • Har en positiv og samarbejdsorienteret tilgang til både kolleger og kunder
  • Trives i et miljø med mange unge mennesker
  • Har en god fysik, da arbejdet indebærer løft og fysisk aktivitet
  • Har kørekort (kategori B) og er tryg ved at køre varebil, da der kan opstå situationer, hvor du afløs­er vores chauffør og kører brød, mad og øvrige kantinevarer mellem kantinerne
Yderligere oplysninger og ansøgning

Hvis du har spørgsmål og gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kantinekoordinator Majbritt Adelsten på telefon 2365 8685 eller køkkenchef Claus Bach Kvist på telefon 2989 3875

Stillingen er på fuld tid, og arbejdstiden er som udgangspunkt mandag – fredag fra kl. 06.00–13.30.

Tiltrædelse pr. 1. august 2026 eller efter nærmere aftale. Arbejdsstedet er primært på H.C. Andersens Vej 7 i Viborg.

Samtaler forventes afholdt den 3. juni 2026

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og enten 3F eller Kost og Ernæringsforbundet

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset baggrund. Læs mere om Mercantec som arbejdsplads her.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde

-Arbejdsgiver:

Mercantec, H.C. Andersens Vej , 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4b77cc86-5f61-45f0-b02f-c122b8b5340b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet