Frisk medarbejder søges til administrativt team i HE Midt Køkken - Kom med på holdet!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

HE Midt køkken søger en frisk medarbejder til en nyoprettet 1 årig stilling. Der vil være mulighed for medindflydelse på stillingens arbejdsopgaver. Tiltrædelse 1. oktober 2024 til 30. september 2025. Arbejdstiden er på 37 timer ugentlig. Primært dagvagter, men der kan forekomme aften og weekendarbejde. Som medarbejder hos os, træder du ind i et administrativt team med 5 kollegaer, samt et produktionsteam på yderligere 52 fuldtidsansatte kolleger med forskellige kostfaglige baggrunde. Alle biddrager dagligt til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor fællesskab, kvalitet og bæredygtighed er nogle af nøgleordene.

Arbejdsopgaver:

  • Projekt og konsulentopgaver
  • Vedligeholdelse af E-Smiley
  • Arbejde med bæredygtighed – herunder reducering af madspild
  • Aktiv kontakt til sengeafdelinger vedrørende arbejdsgange og måltider i modtagerkøkkener mv.
  • I travle perioder og ferier indgå i køkkenproduktion.

Vi kan tilbyde:

  • Gode kollegaer med hjerte for god mad
  • Mulighed for personlig- og faglig udvikling
  • En grundig indkøring på arbejdspladsen, med introduktion og faglig vejledning.

Dine kompetencer:

  • Du har en relevant projektorienteret uddannelse. Det kan være en professionsbachelor eller lignende, og gerne kombineret med en kostfaglig baggrund
  • Du arbejder struktureret. Er udadvendt og serviceminded i din formidling
  • God erfaring med IT, dataindsamling og bearbejdelse heraf
  • Du er fleksibel og motiveret for nytænkning og udvikling og har lyst til at gøre en forskel til et fælles bedste.

Om HE Midt Køkken

Enheden består af et produktionskøkken i Viborg, samt tre selvstændige kantiner med delvis egenproduktion, i henholdsvis Viborg, Silkeborg og Hammel. Køkkenet tilbereder dagligt mad til 650 patienter og 900 medarbejdere i hele HE Midt. Vi har eget bageri, som sikrer friskbagt brød til alle matrikler. Der leveres tillige mad til ambulante patienter, samt kursus- og mødearrangementer. Vi er en stor og meget aktiv arbejdsplads i udvikling, hvor teamorganisering og selvledelse er hjørnestene i vores måde at arbejde på. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, hvor åbenhed, rummelighed og forskellighed er medvirkende faktorer, til at nå de fælles mål. Vi har en høj faglig stolthed og det er vigtigt for os, at maden er veltilberedt og velsmagende. Vi benytter friske råvarer, og sætter en ære i, at maden er tilberedt fra bunden af, med særlig fokus på økologi og sæson. Vi har det økologiske spisemærke i sølv.

Om Servicecentret 

Servicecentret varetager mange af servicefunktionerne på hospitalerne herunder rengøring, vareforsyning, køkken og kantine, informationer, teknisk afsnit, transportopgaver på tværs i regionen samt fællessekretariat. Afsnitslederne i de forskellige serviceområder varetager selvstændigt den daglige ledelse af deres funktionsområde. Der er ansat ca. 550 medarbejdere i Servicecentret.

 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk 

Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt.

Yderligere oplysninger 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afsnitsleder Tom Dessau på telefon 7844 2220.

Dato for samtaler: 

Uge 34/35.

Din ansøgning

Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 18. august 2024.
 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089455

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook