BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Et barselsvikariat som fysioterapeut hos Akutafdelingens terapeuter, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse i perioden 01.05.24 - 31.12.24 med mulighed for forlængelse. Stillingen besættes pr 1. maj eller snarest derefter. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge.
Om stillingen
Akutafdelingens fysio- og ergoterapeuter leverer terapi til akutafdelingen, de medicinske og kirurgiske afdelinger, intensiv samt børne-og kvindeafdelingen. Det primære arbejdsområde i denne stilling er indlagte patienter på de medicinske afdelinger.
Fysioterapeuterne dækker senvagter i skadestuen i et fast rul. Du bliver en del af dette rul og skal forvente ca. 1 skadestuevagt om ugen, hvor arbejdstiden for nuværende er til kl. 17.00.
Arbejdsopgaver
- Vurdering og træning af funktionsevne hos indlagte medicinske patienter
- Vurdering af skadestuepatienter, anlægge Don Joy, 3 punktskorset og andre ortoser
- Respirationsfysioterapi
- Vurdering af behov for hjælpemidler
- Udarbejdelse af genoptræningsplan
- Tværfaglig planlægning med henblik på velkoordinerede patientforløb
- Samarbejde med patientens hjemkommune
- Weekendvagt ca. hver 6. uge.
Vi søger en fysioterapeut som
- Har lyst til at indgå i forløbene omkring de medicinske og akutte patienter
- Er selvstændig og kan stå på egne ben i det mono- og tværfaglige samarbejde
- Ønsker at bidrage til et godt og veletableret kollegialt samarbejde
- Kan planlægge, prioritere og bevare overblikket i en travl hverdag
- Udviser engagement, ansvarlighed og fleksibilitet i det daglige arbejde
- Trives med korte, intensive og akutte patientforløb
- Er dygtig til at formidle og kommunikere såvel mundtligt som skriftligt.
Om akutafdelingens terapeuter:
Du får 23 kolleger: 6 ergoterapeuter og 16 fysioterapeuter. Desuden 6 studerende, som kommer på skiftende hold hele året. Du får en terapeutfaglig leder, som sørger for den daglige drift i afdelingen. Vi modtager ergo- og fysioterapeutstuderende fra VIA i Århus og Holstebro. De studerende er godt integrereret i kollegaflokken og alle terapeuter hjælper til med, at de studerende får en god og lærerig praktik.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Gitte Johansen på tlf. 78 44 38 01 / 61 33 54 06.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest tirsdag d. 9. april 2024.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019308