BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en fysioterapeut til et barselvikariat på ca. 20 timer med tiltrædelse fra d. 15.01.23 til og med ca. d. 15.11.23.
Vi er en tværfaglig klinik med beliggenhed i Viborg centrum og består af 1 fysioterapeut, 3 kiropraktorer og 1 sekretær. Da du vil tiltræde som barselsvikar for vores fysioterapeut, er det vigtigt, at du ser dig selv som fagligt stærkt både monofagligt og tværfagligt. Vi har en god sparring på klinikken med tværfaglige konferencer, hvor vi kan planlægge de bedste behandlingsforløb. Her er det især diagnostiske overvejelser og lign., så det forventes, at du har en god og bred viden ift. de fysioterapeutiske behandlingsmetoder. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring som fysioterapeut og meget gerne klinikerfaring. Vi lægger derudover vægt på, at du er et godt match i klinikken, og er engageret i din tilgang til arbejdet.
Klinikken har ikke overenskomst med sygesikringen indenfor fysioterapien, men behandler både patienter med og uden henvisning fra lægen, og har samarbejde med Viborg kommune ift. fritvalgsordningen indenfor genoptræning på basalt niveau.
Vi tilbyder:
- Et spændende og udfordrende arbejde
- Et tæt samarbejde og sparring med engagerede kolleger
- Et tværfagligt arbejdsmiljø
- Grundig introduktion til arbejdet og hjælp til opstart, undersøgelse, udredning mm.
- Ansættelsesvilkår efter aftale og i henhold til gældende aftaler med Danske Fysioterapeuter
Vi ønsker at du:
- Har fysioterapeutisk erfaring – gerne fra klinik
- Gerne erfaring indenfor ryg, skulder, nakke, da vi ser dette meget på klinikken
- Gerne have akupunkturuddannelse
- Trives med tværfagligt samarbejde
- Kan arbejde selvstændigt
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Er nysgerrig og positiv
Du kan også læse mere om klinikken på kiropraktorerneviborg.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Der vil blive afholdt samtaler løbende. Ansøgningsfrist d. 20. november
For yderligere information er du velkommen til at kontakte os på sekr@kirovib.dk. Din ansøgning bedes du sende til samme mailadresse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kiropraktisk klinik Viborg ApS, Sct. Mathias Gade, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930766