Fysioterapeut til lymfødemspecialet, Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have en plads på holdet, når vores lymfødemterapeut om lidt går på efterløn efter 38 år hos os?

Så vil vi gerne byde dig velkommen hos Akutterapeuterne, som bl.a. varetager behandlingen af lymfødempatienter. Vi  søger en fysioterapeut dette område pr 01.01.24. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/uge. 

Om stillingen

Akutafdelingens fysio- og ergoterapeuter leverer terapi til akutafdelingen, de medicinske og kirurgiske afdelinger, intensiv, børne-og kvindeafdelingen. Desuden ambulant behandling af børn, lymfødempatienter, lungepatienter og brystopererede. 

Den ledige stilling er fordelt på ca. 50 % lymfødembehandling og 50 % på indlagte patienter på de medicinske sengeafsnit.

Der er i forvejen 2 andre lymfødemterapeuter i afdelingen, som du får et tæt fagligt samarbejde med. Der er gode muligheder for faglig udvikling og sparring på tværs af hospitaler både regionalt og nationalt. Vi har desuden et tæt samarbejde med sårcenteret her i huset, hvorfra en del af patienterne kommer. 

Arbejdsopgaver

  • undersøgelse og behandling af lymfødempatienter
  • vurdering og træning af funktionsevne hos indlagte medicinske patienter
  • lungefysioterapi til indlagte patienter
  • vurdering af behov for hjælpemidler
  • udarbejdelse af genoptræningsplan
  • evt. ambulante brystopererede patienter
  • weekendvagt hver 6. uge.

Vi søger en fysioterapeut som

  • har lymfødemuddannelsen, eller har lyst til at tage den i foråret 2024 (betales af hospitalet). Lymfødemterapeut - Københavns Professionshøjskole (kp.dk) 
  • har lyst til at arbejde med lymfødemspecialet og indgå i udviklingen af dette område.
  • har lyst til at indgå i forløbene omkring de medicinske patienter.
  • ønsker at bidrage til et godt og veletableret kollegialt samarbejde
  • udviser engagement, ansvarlighed og fleksibilitet i det daglige arbejde.

Om akutafdelingens terapeuter:

Du får 23 kolleger: 6 ergoterapeuter og 17 fysioterapeuter. Desuden 6 studerende fra VIA Århus og Holstebro, som kommer på skiftende hold hele året. Du får en terapeutfaglig leder, som sørger for den daglige drift i afdelingen. 

Vi bor på 3. etage sammen med de ortopædkirurgiske terapeuter, hvor vi har teamrum, gymnastiksal, behandlingsrum og kaffestue. Vi har en velfungerende afdeling, hvor det er rart at være. Vores studerende siger, at ”her kan man mærke at I har det godt”. Vi prioriterer trivslen højt, fordi man arbejder bedre når man er i egt godt fællesskab. Vi har en stor koordineringsopgave i løbet af en arbejdsdag, så det er vigtigt, at der er en let og fri omgangstone.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Gitte Johansen på tlf. 78 44 38 01 / 61 33 54 06.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som skal indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring.

Ansøgningsfrist: torsdag d. 9. november 2023. Samtaler afholdes mandag d. 20. november 2023.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926041

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook