Genopslag - elev med nysgerrighed og passion for faget søges til kantinen på Campus Viborg, VIA University College

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

VIA University College, Kantinen på Campus Viborg søger en engageret elev til gastronomuddannelsen – smørrebrød og catering eller som ernæringsassistentelev.

Du kommer til at lære at have et godt overblik og at tage ansvar. Derudover skal du kunne sætte en ære i at servere hjemmelavet mad til studievenlige priser. Du får et bæredygtigt fokus og et økologisk mindset, og du sætter en ære i at arbejde aktivt for at mindske madspild. Dit engagement i uddannelsen skal ses ved, at du har lyst til at dele gode idéer, samt suger til dig, når du selv har mulighed for at opnå ny viden. 

Kantinen på Campus Viborg laver mad til studerende på 9 uddannelser, gæster og personale; i alt knap 2.000 studerende og ca. 190 medarbejdere. I kantinen er vi 7 medarbejdere med forskellig baggrund.

Kantinens vision er at inspirere og begejstre vores kunder med den mad, vi serverer med udgangspunkt i bæredygtighed og brug af friske, helst økologiske råvarer efter sæson. Vi laver mad fra bunden af med udgangspunkt i de gældende kostråd.

Kantinen har til tider arrangementer uden for normal åbningstid, hvorfor der lejlighedsvis kan være weekend- eller aftenarbejde i turnusordning. Til gengæld er der mulighed for lange ferier i de stille perioder.

DINE OPGAVER

Du skal arbejde i alle køkkenets funktioner; varm, kold, bagning, kassebetjening og mødeforplejning. Servicering, rengøring og opvask er en selvfølgelig del af det daglige arbejde.

Du vil komme til at stå under udlærte kokke, catere og ernæringsassistenter, der alle gerne vil lære fra sig.
Du skal være med til at holde fokus på kantinens visioner og dermed være med til at sikre kvalitet og sundhed i maden samt god service og imødekommenhed over for vores kunder.

DINE KOMPETENCER

  • Du har gennemført grundforløbet og starter på gastronom – smørrebrød og catering, eller som ernæringsassistent.
  • Du har lyst til at lære.
  • Du er serviceminded og brænder for at lave god og sund mad.
  • Du er en teamplayer og medvirker aktivt og bevidst til et godt arbejdsmiljø.
  • Du har nemt til smil og er god til at kommunikere.

VI TILBYDER

  • En spændende kantine og arbejdsplads, hvor der dagligt kommer mange unge studerende, medarbejdere og deltagere på efter- og videreuddannelser.
  • Et godt samarbejde i et team med ”højt til loftet” og med en travl hverdag.
  • Enestående muligheder for at være med til fortsat at udvikle kantinens koncept og værdier.
  • Gode funktionelle rammer, såvel køkken- som kantinefaciliteter. 

På VIA University College har vi et ønske om at have levende campusmiljøer og at sætte vores studerende i centrum. De studerende skal føle sig velkomne og inddrages i alt, hvad der har med deres uddannelse og studieliv at gøre. Dette kommer især til udtryk i vores kantiner, hvor vores studerende hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid. Vi er løbende i dialog med de studerende rundt om buffeten i kantinen, og har dialogmøder med de studerende. Dette gør vi for at sikre, at det måltid, vi serverer for de studerende, falder i deres smag, og giver dem lyst til at samles i vores kantinemiljøer.

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst. Elevstillingen er på fuld tid/37 timer ugentligt. Ansættelsessted er Prinsens Allé 2, 8800 Viborg.

ER DU INTERESSERET?
Vil du vide mere om elevstillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Ulla Gry Hjelmar Nielsen, e-mail: ulhn@via.dk, telefonnr. 87550794.
Ansøg elevstillingen via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest den 15. marts 2024. 
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2024 eller snarest muligt herefter.


Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden. 
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.100 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 21.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

VIA University College, Prinsens Allé 2, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005847

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook