BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gøre en forskel for børn/unge og familier i krise?
Vi søger en pædagog/pædagogisk/medarbejder m/k til familiebehandling og støtte/kontaktperson opgaver i familiens hjem.
I CATRI yder vi en helhedsorienteret og sammenhængende indsats til familier i krise. Vores intensive forløb er sammensat ud fra den enkelte families behov for støtte og hjælp. Vi er ofte de fagpersoner, der kommer tættest på familiens hverdag, og fungerer som brobygger og tovholder imellem familien og andre fagpersoner. Vi har udgangspunkt i, og fokus på, traumeforståelse, mentalisering og relationer.
Vores unge har ofte årelang skolevægring samt udfordringer med isolation, lavt selvværd, angst, og diagnoser som enten OCD, depression, spiseforstyrrelse, ADHD m.m.
Til den nuværende stilling, søger vi en medarbejder til støtte hos en ung med anoreksi, i familiens eget hjem.
Vi søger en medarbejder med pædagogisk, terapeutisk eller social- og sundhedsfaglig uddannelse til timelønsansættelse, hvor timeantal aftales efter ønske og behov. Vagterne ligger for nuværende i dagtimerne både hverdage og weekend. Du skal have stor interesse for området samt stærke relationelle kompetencer.
Vi søger dig, der:
- Har erfaring med at arbejde følelsesregulerende og mentaliserende
- Er tålmodig og rolig, for du skal være en beroligende støtte for mennesker i krise
- Er kreativ og kan tænke ud af boksen i.fht. at få et ungt menneske tilbage til livet
- Er villig til at skifte kurs undervejs, da det er mennesker, vi hjælper. Ting sker og kursen kan ændre sig undervejs
- Er autentisk og ærlig, du tør være menneske i dit arbejde med din menneskelige sårbarhed
- Har stærke relationelle kompetencer.
- Er nysgerrig, ydmyg og rummende. Du skal lære mennesker at kende midt i en krise, så du skal kunne rumme hele dem - det er ikke altid altid lige kønt men det er nødvendigt; de svære følelser SKAL have plads.
Vi tilbyder:
- Et godt arbejdsfællesskab med fokus på faglig og menneskelig udvikling, med mulighed for at udvikle dine kompetencer og lære nyt - samt bidrage med din viden, kompetencer og erfaringer.
- Fokus på vores værdigrundlag, kompetenceudvikling, kerneopgaven og vidensdeling.
- Selvstændigt virke i familiens hjem og tværfagligt samarbejde med kolleger og diverse involverede instanser.
- Introduktion, oplæring og undervisning, løbende sparring, teammøder og supervision.
Har ovenstående din interesse, hører vi meget gerne fra dig.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Du kan læse mere om os på: catri.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
CATRI ApS, Adelgade, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066327