BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse for License Management? Og er du skarp til at skabe overblik og sikre compliance på softwarelicenser? Så er muligheden for dig lige her! Du får et spændende job, hvor du gør en forskel for dine kolleger i Region Midtjylland.
Der venter dig en bred vifte af opgaver, når du er med til at give input til indkøb og styring af it-aftaler og softwarelicenser, hvor vi bruger licensstyringsværktøjet FlexeraOne. Du er med til at drive processerne for licensstyring, så Region Midtjylland altid har et kvalificeret og opdateret overblik over, hvilke licenser vi som organisation råder over og hvilke licensvilkår, der er i aftalerne.
Du behøver ikke have direkte erfaring som License Manager – det vigtigste er, at du har lyst til lære det.
I din rolle som License Manager bliver du en del af et erfarent team, hvor du får dine egne primære ansvarsområder. Det er en stilling med gode muligheder for at påvirke opgaverne baseret på dine kompetencer og interesser og med mulighed for at udvikle dig fagligt.
Dine primære opgaver bliver at:
- Rådgive og sparre med organisationen om licensforhold, -aftaler og regler
- Vedligeholde og optimere licensstyringsværktøjet Flexnet Manager Suite
- Definere, implementere og vedligeholde effektive processer og værktøjer til styring af licenser.
Gå-på-mod og it-baggrund? Så er du godt på vej
Det er ikke afgørende om du har uddannet dig til din viden eller oparbejdet den gennem årene i forskellige jobs. Med din baggrund inden for it, din viden om softwareleverandørers licensregler og udvalg af softwarelicenser eller dit kendskab til licensstyring - krydret med en masse gå-på-mod - er du godt på vej ind i jobbet.
Vi forventer, at du:
- Er samarbejdende og finder det naturligt at udvikle relationer til mange kontaktflader
- Har modet og lysten til at gå forrest og tage initiativ i opgaveløsningen
- Har en analytisk og struktureret tilgang til opgaverne
Og så håber vi, du er en drøngod kollega, der vil bidrage til gode arbejdsdage på et kontor med gode kolleger.
Godt arbejdsmiljø, gode kolleger og hybridt arbejdsliv
Du bliver en del af License og Kontrakt, der foruden andre License Managers også indeholder Contract Managers, indkøbs- og udbudsansvarlige. Vi hører til under Økonomi-området i regionens It-afdeling. Her får du 16 dygtige kolleger, der gerne vil udfordres fagligt. Vi har en uformel omgangstone og et miljø, hvor der også er plads til det gode humør.
It-afdelingen, som vi samarbejder med, er fysisk placeret i Aarhus, men der vil også være enkelte arbejdsdage i Viborg, hvor vi organisatorisk hører til. Alt efter opgavernes karakter er der naturligvis også mulighed for hjemmearbejde.
Få en meningsfyldt hverdag i en spændende it-organisation
It-afdelingen i Region Midtjylland er med sine 560 kolleger blandt landets største. Men selvom vi er en stor og kompleks organisation, er der fokus på dig som medarbejder. Trivsel og arbejdsglæde er nøgleord i hverdagen, hvor du oplever ordnede forhold med en 37 timers arbejdsuge og betalt frokostpause.
For os er det vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af dit arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job. Vi arbejder derfor også med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1 samtaler med din leder, så du og din leder hele tiden har fokus på din trivsel og udvikling.
Er du interesseret?
Send os dit CV og en motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvor du ser et match til dine kompetencer. Vi holder samtaler den 22. januar i Viborg, og du vil inden en eventuel samtale skulle lave en personprofil.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Morten Skjoldsøge på telefon 2494 6604.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i It på vores karriereside
Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af ca. 560 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.
Få et indblik i vores hverdag på LinkedIn
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961303