'Grøn dag' på biblioteket i Viborg vender tilbage

Foto: Viborg Bibliotekerne .
Profilbillede
dato

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 29. april. GRØN DAG vender tilbage på Viborg Bibliotek.

Som en del af Uge 17 – 'Bibliotekernes verdensmålsuge', holder Viborg Bibliotekerne GRØN DAG på biblioteket.

En dag, hvor biblioteket i samarbejde med frivillige sætter fokus på biodiversitet, bæredygtighed og klima. Græsrødder og foreninger vil stå klar med stande og workshops.

Fokus vil være på det nære og på, hvad du selv kan gøre for biodiversiteten f.eks. i din egen have.

På dagen vil der også være foredrag og en lille koncert på Skakbrættet.

Fra kl. 12-15 er der Tøjbyttemarked. Her vil du kunne medbringe det tøj som bare ligger i skabet og bytte det til noget nyt. Tøjet skal være i god stand.

Der vil kunne købes mad og kaffe på dagen.

Hold øje med viborgbib.dk - programmet opdateres løbende.

Tid: Lørdag den 29. april, kl. 10:00 - 16:00

Pris: Fri entré

Sted: Hovedbiblioteket i Viborg

Målgruppe: For alle

Kilde: Viborg Bibliotekerne
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook