BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en medarbejder til Hospitalsenhed Midts Indkøb og Logistikafsnit – gerne med erfaring fra lager, logistik eller butiksdrift.
En vikarstilling i vores vareforsyningsteam ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret, HE Midt Indkøb & Logistik, Regionshospitalet Viborg er ledig til besættelse hurtigst muligt, eller senest pr. 1. oktober 2023. Stillingen er på 37 timer pr. uge med en ugentlig arbejdstid mandag-fredag indenfor tidsrummet kl. 06.00-15.30. Vikariatet løber indtil videre til den 1. september 2024.
Om stillingen
På Hospitalsenhed Midt er BRIK-systemet (kan-ban løsning) implementeret på næste alle afdelinger. Varebestilling foretages som udgangspunkt via scanning, hvorefter varerne afdelingspakkes og leveres til hospitalet fra regionens lager i Horsens. Vi har ikke længere et lokalt lager på hospitalet. Opgaven er derefter påpladslægning/vareopfyldning i de kliniske afsnit samt varemodtagelse af øvrige leverancer som ikke leveres via det regionale lager. Der er få administrative opgaver forbundet med denne stilling.
Du skal være indstillet på at indgå i skiftende funktioner og ud over ovennævnte opgaver, kan der være andre serviceopgaver du skal deltage i - eksempelvis håndtering af affald/linned, levering af forsyninger og hastepakker samt andre transportopgaver.
Vi arbejder i teams, hvor du kan være med til at præge din dagligdag, ved aktivt at deltage i de emner der arbejdes med. Vi forventer, at du byder ind og løbende kommer med forbedringsforslag til vores arbejdsgange, da vi har stort fokus på optimering.
Det forventes, at du har følgende kvalifikationer:
- Praktisk erfaring fra lignende beskæftigelse - eksempelvis fra fritidsjob som lager- og logistikmedarbejder eller butiksmedarbejder
- Er god til at arbejde selvstændigt, ikke bange for at tage ansvar, men kan samtidig indgå i samarbejde med kolleger om at løse de daglige opgaver
- Stabilt fremmøde og højt engagement
- Serviceminded, fleksibel og engageret
- Har gåpåmod og lyst til prøve nye funktioner med kort varsel
- Anvender IT ubesværet og har erfaring med forskellige IT systemer gerne fra tidligere job.
Vi tilbyder:
- Et udfordrende job i et godt arbejdsmiljø
- Indflydelse og medbestemmelse i dagligdagen i forhold til teamets opgaver
- Et spændende og selvstændigt job, hvor du meget gerne må bidrage med nye initiativer og tiltag
- At blive en del af et dygtigt team af engagerede kolleger
- Opgaverne er også fysisk krævende, og indeholder tungere løft
Om Servicecenteret
Servicecentret varetager mange af servicefunktionerne på hospitalet herunder rengøring, vareforsyning, køkken og kantine, informationer, teknisk afsnit, transportopgaver på tværs i regionen samt fællessekretariat. Afsnitslederne i de forskellige serviceområder varetager selvstændigt den daglige ledelse af deres funktionsområde. Der er ansat ca. 550 medarbejdere i Servicecentret.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte. Læs mere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Teamleder HE Midt Indkøb og Logistik Thomas Brandt Jakobsen tlf. nr. 7844 2271
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 15. August 2023.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/har-du-sabbatar-eller-mangler-du-et-job-i-et-ars-tid-sa-se-her/n4g350/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864969