Helga udlever sin drøm hver dag: Passion for håndlavede smykker har skabt en særlig forretning

Helga Winther udlever din pigedrøm i hendes helt unikke guldsmedeforretninger på Torvet i Mariager (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

Helga Winther, ejeren og designeren bag en velrenommeret guldsmedeforretning, har opbygget mere end 35 års erfaring inden for smykkedesign og besidder en ekspertise i materialer, diamanter, ædelsten og produktion.

Hendes historie begynder som en ung pige på bare 12 år, der drømte om at åbne sin egen butik og målrettet spinkede og sparede op til dette formål.  

Allerede som 16-årig indledte hun sin læretid i en skobutik i Hobro, og efter endt uddannelse begyndte hun sin karriere i en nystartet guldsmed i samme by. Hun har ud over butiksuddannelsen også taget adskillige kurser inden for smykkeproduktion.

I december 1985 blev Helgas barndomsdrøm endelig til virkelighed, da hun fik muligheden for at åbne sin første butik i Gråbrødrestræde i Randers. Hendes forældre var medhjælpere, og med tiden voksede forretningen og antallet af ansatte til fire ud over Helga selv. Senere overtog hun en nedlagt smykkeforretning i Rådhusstræde og åbnede en ekstra butik.


Facaden til guldsmedeforretningen i de hyggelige, gamle omgivelser i Mariager (Foto: Privat)

Fra Randers til Mariager
Butikken, som tidligere lå i Randers, er siden flyttet til den idylliske by Mariager, hvor Helga har drevet forretningen siden 2003.

Hendes drøm lever fortsat i bedste velgående i den gamle bankbygning på Torvet 5, hvor kunderne bliver mødt af en elegant og stilfuld blanding af moderne og klassisk design.

Den store indretningspassion hos Helga kan opleves i butikkens funklende lysekroner, lyse glasmontre fyldt med smykker og de behagelige rokoko-møbler i guld og lak, som giver en oplevelse af både nostalgi og elegance, der står i skøn samhørighed med Mariagers gamle bydel.

Forretningen kan også være behjælpelig med bl.a. omtrækning og forandring af perlekæder. Reparationer af alle sølv og guldsmykker, så vel som køb af gammelt guld og sølv. Udskiftning af batteri/remme i ure. Man kan ydermere finde et stort udvalg af mange andre danske smykkebrands og som noget helt specielt, har Helga Winther et spændende udvalg af gamle vintage smykker i sølv og guld.

Samtidig tilbydes der også vurdering af smykker til forsikring. Helga fortæller, at 'Nej' er et af de sidste ord, der bliver brugt i forretningen:

“'Nej' et af de sidste ord, som bliver brugt. Med eget værksted og guldsmed, er det sjældent der kommer en opgave ind, som ikke kan udføres, eller en forespørgsel som ikke kan efterkommes,” siger hun med et smil.


Eksempler på nogle af de smukke, håndlavede ringe fra Smykkedesigner Helga Winther (Foto: Helga Winther)

“Design af håndlavede smykker er en tillidssag“
Helga brænder for den personlige betjening, og det er netop dette, der vægtes højt i hendes butik.

“Jeg har altid elsket, at give personlig vejledning, sidde ned og snakke med kunderne. Design af håndlavede smykker er en tillidssag og kunderne skal føle sig trygge hos os.”

“Det er meget vigtigt, at kunderne føler sig tilpas når der skal snakkes om både store og små følelser. Når man booker en tid til håndlavede smykker bliver der altid, som minimum sat en times tid af til ekspeditionen.”

Kunderne bliver budt ind i butikkens hyggelige Showroom, væk fra butikkens travlhed, hvor man sammen med Helga sætter sig med en god kop kaffe eller et glas vin og lidt mundgodt.

“Hos Helga Winther kan man opleve en guldsmedeforretning, som byder på magi, drømme og passion for smykkekunst,” lyder det fra indehaveren.

I dag har butikken i alt fem ansatte, herunder en guldsmed med eget værksted og fire piger i butikken.

Du finder meget mere om Smykkedesigner Helga Winther på deres Facebookside og hjemmeside. Den helt unikke forretning kan besøges på adressen Torvet 5 i 9550 Mariager.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Smykkedesigner Helga Winther
Seneste på facebook