Historisk fund i Viborg

Profilbillede
Anja Wittendorff Schack

Sidse Stephensen, der er amatørarkæolog fandt 13 mønter på en mark uden for Sdr. Rind. I alt er der fundet 6.673 mønter fra 1300-tallet på det samme afgrænsede område. Viborg Museum er kontaktet. 

Viborg Museum blev den 3. januar 2021 kontaktet af amatørarkæologen Sidse Stephensen. På daværende tidspunkt havde hun med sin detektor fundet 13 danske penninge fra 1300-tallet. Hun fandt dem på en mark uden for Sdr. Rind, der ligger sydøst for Viborg. 

Udover de 13 danske penninge indikerede hendes detektor, at der ville gemme sig mange flere. Den efterfølgende dag besigtigede museumsinspektør Mikkel Kieldsen stedet, der er Viborg Museums danefæansvarlige. 

Afsøgningen fortsatte sammen med betroede kolleger fra Midtjysk Detektorforening, og afsøgningen har fundet sted i løbet af de forgangne måneder. 

Det har været en omfattende proces, som har ført til det, man kan kalde en historisk jackpot: Det, der startede med 13 mønter, voksede sig nemlig til en vaskeægte møntskat på hele 6.673 mønter. 

Største møntskat i Danmark

Mønterne er alle danske penninge fra perioden cirka 1310-1330. Det er tilmed historiens største møntskat fundet med en detektor i Danmark. 

Stedet, hvor mønterne blev fundet blev spottet efter en systematisk undersøgelse af pløjelaget i det omkring 200 kvadratmeter store søgefelt på marken. Her var kun de nederste centimeter af et lerkar bevaret, men man fandt altså 596 mønter på karrets bund. 

De resterende mønter er fundet af en flok frivillige amatørarkæologer. Tilsammen har de brugt mere end tusind timer på indsatsen. 

Repræsenterer en historisk værdi

Mønterne fortæller historien om dengang Danmark var uden konge. De repræsenterer en historisk værdi, da de er med til at fortælle om den periode i historien, hvor Danmark var uden konge i otte år frem til 1340. 

Årene forinden var turbulente, og efter både dyre krige og en pantsætning af store dele af kongeriget gled magten over til udenlandske fyrster og hjemlige stormænd.

Det hele kulminerede med kongemagtens totale fallit. Denne førte samtidig til, at Danmark i disse skelsættende otte år heller ikke havde nogen form for central styring. Dette fik folk til at gemme deres værdier - blandt andet ved at grave dem ned.  

For langt de fleste af datidens borgere i Danmark havde mønterne en svimlende værdi, og Viborg Museum vurderer, at man for knap 7.000 penninge, kunne købe cirka 16 køer eller tre arbejdsheste. 

Fundet af Stenmoseskatten

Fundet af møntskatten vil officielt blive kaldt Stenmoseskatten, og dette fund sker på et heldigt tidspunkt for Viborg Museum. Om få år vil et helt nyt bymuseum nemlig åbne i Viborgs Domkirkekvarter, hvor kongemagten i middelalderen netop bliver et vigtigt tema. 

I denne periode af historien indtog Viborg en central placering i de gentagne magtkampe om tronen. Et særligt udstillingsrum på museet vil blive dedikeret til disse magtkampe om tronen, og det er altså her, at Viborg Museum håber, at Stenmoseskatten, der som danefæ tilhører Nationalmuseet, kan fremvises. 

Nyt bymuseum i Vestre Landsrets tidligere domicil

Omkring Domkirkekvarteret i det tidligere domicil for Vestre Landsret bliver det nye Viborg Museum etableret, som et led i Viborg Kommunes ambitiøse udviklingsprojekt. 

Her vil gæster blandt andet kunne opleve udstillinger om kongens og kirkens magt og ikke mindst retsvæsenets årtusinde lange historie. 

Derudover vil man også komme tæt på centrale begivenheder såsom Jyske Lovs udmøntning fra landstinget, mordet på Erik Klipping, reformationen og Snapstinget - den årlige landstingssamling, der fandt sted fra middelalderen og frem til cirka 1800, og som har lagt navn til den årlige folkefest og kulturfestival i vor tids Viborg. 

Kilde: Redaktionen
Flere artikler