Hjertesekretær til spændende stilling i kardiologisk afdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger to nye kollegaer til faste stillinger pr. 1. august 2024. Stillingerne er begge på fuldtid. Efter en større hospitalsreorganisering i 2024, samler vi al kardiologi i samme afdeling, som deler sig over tre matrikler i hhv. Viborg, Skive og Silkeborg og opbygger et nyt hjertesekretariat.

Om stillingen 

Lægesekretariatet tæller 24 ansatte. Der er sekretærer i såvel Hjertesengeafsnit som i tre Hjerteklinikker. Du kommer som udgangspunkt til at være sekretær i Hjerteklinik Viborg eller Hjerteklinik Silkeborg.

Du vil få arbejdssted i enten Viborg eller Silkeborg. Vi skriver stuegang på hverdage til kl. 18.00, og her vil du på sigt indgå i et rul, hvor du (gennemsnitligt en hverdag hver fjerde uge) kommer til at arbejde til kl. 18.00, ligesom du kommer til at have en vagt lørdag eller søndag ca. 5 gange om året. Flere vagter er mulige, hvis dette ønskes. Der er mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage efter aftale. 

Du får selvstændige specialopgaver, som du har ansvaret for, det kan f.eks. være et overordnet bookingansvar.

Dine opgaver kan derudover omfatte:

  • Betjening af patienter, pårørende i klinikkens reception 
  • Skrivning og dokumentation ift. patienternes kontakt i vores klinikker, (vi tilstræber at hjælpe hinanden på tværs af matriklerne) 
  • Booking/indkaldelse af patienter i Bookplan samt rekvirering af diverse prøver og undersøgelser 
  • Deltagelse i et af vores faglige teams f.eks. pacemakerteamet.

Du har som hjertesekretær en vigtig rolle i afdelingen, både udadtil i forhold til patienter og pårørende, men også indadtil i forhold til kolleger og samarbejdspartnere.

Se vores lille video, som fortæller lidt mere om arbejdslivet hos os:https://region-midtjylland.23video.com/secret/89054114/f1f932fa4d08b31f5b98f448ea2160bf

Vi kan tilbyde:

  • et struktureret, individuelt oplæringsprogram, hvor vi løbende evaluerer og tilpasser, så du bliver godt rustet til opgaverne
  • et job der er er præget af varierende opgaver, omskiftelighed og udvikling
  • en opgaveportefølje, hvor medindflydelse og høj involvering er en selvfølge
  • et teambaseret samarbejde, hvor værdierne er ordentlighed og professionalisme
  • en samarbejdsform, der er præget af tillid til og respekt for hinanden.

Vi ønsker, at du har:

  • uddannelse som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • erfaring fra en lignende stilling (ikke et krav) 
  • en anerkendende og løsningsorienteret tilgang til både interne og eksterne samarbejdspartnere 
  • fokus på det gode patientforløb og den gode patientoplevelse
  • lyst og evne til skiftende arbejdsopgaver i løbet af en arbejdsuge; vi veksler mellem opgaver og funktioner - fordi det gør os mere robuste og fleksible i opgaveløsningen  
  • selvstændighed i din opgaveløsning 
  • at du kan indgå som medspiller i teamet, hvor omgangstonen er uformel og afslappet.

Vi prioriterer et motiverende, fælles forpligtende samarbejde, og et sundt og anerkendende arbejdsmiljø. Det vil du også blive en del af.

Hjertesygdomme består af et Hjertesengeafsnit (29 sengepladser) med en dagklinik i Viborg, en hjerteklinik i Silkeborg en hjerteklinik i Viborg og en hjerteklinik i Skive. Hjertesygdomme i Hospitalsenhed Midt er en af landets største hjerteafdelinger udenfor universitetshospitalerne. I hjerteklinikkerne konsulteres ca. 42.000 patienter om året. 

Derudover er der en stor forskningsaktivitet i Hjerteforskningsenheden, der varetager medicinalforskning samt selvinitierede projektarbejder. 

 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk 

Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt

Timeantallet kan justeres ud fra princippet "livsfasepolitik" og vil tage udgangspunkt i dit nuværende timeantal medmindre andet aftales.

Yderligere oplysninger 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende lægesekretær Lone Daugård på telefon 2341 4334. 

Dato for samtaler: 

Ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 18. juli 2024.

Din ansøgning:

Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest tirsdag den 16. juli 2024

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Heibergs Alle, 5A, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6076170

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook