HR-sagsbehandler med flair for tal og systematik søges til Region Midtjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Koncern HR søger en dygtig og serviceminded kollega, som skal være kontaktperson og sagsbehandler for ledere og medarbejdere på socialområdet.  Du bliver tilknyttet egne afdelinger og arbejder samtidigt på tværs af området.   

Du kommer nemlig til at arbejde i en HR enhed, hvor tværfagligt samarbejde om HR-opgaverne præger hverdagen. Derfor får du flere og varierende løn- og personaleadministrative opgaver, og du kan være med til at præge både opgavefordelingen og din faglige udvikling.   

Opgaverne er for eksempel 

Vejledning af ledere om løn- og personaleforhold og overenskomster. 

Driftsopgaver med løn, herunder håndtering af workflow ved ansættelse og ændringer samt generel ajourføring i SD løn. 

Indberetning og opfølgning i sager om refusion ved sygdom og barsel.   

Vores forventninger til dig: 

Du har en administrativ uddannelse og gerne erfaring fra løn- og personaleområdet. Du har flair for tal, systematik og IT. Derudover lægger vi vægt på, at du er selvstændig, proaktiv og serviceminded, så vi altid møder vore samarbejdspartnere med et smil – både i telefonen, på mail eller i det personlige møde.  

Du skal kunne trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor der er mange deadlines og bolde i luften. 

Om os og hvad vi kan tilbyde dig 
Du får arbejdssted i Koncern HR, regionshuset i Viborg, som er præget af et godt arbejdsmiljø og en uhøjtidelig omgangstone med plads til faglig og personlig udvikling. Vi har travlt, men altid tid til at hjælpe hinanden og sparre om opgaver og tilgange i hverdagen. Du får stor indflydelse på din egen arbejdstilrettelæggelse, og der er i et vist omfang mulighed for at løse opgaver hjemmefra.  

Vi varetager løn og personaleadministration for ca. 5000 medarbejdere i Region Midtjylland. Det er medarbejdere i regionshusenes administration, fællesfunktioner, på det sociale område og inden for Præhospitalet samt Hospitalsapoteket.   

Du får din daglige gang blandt kolleger, som varetager administrative opgaver samt kolleger med mange og forskellige funktioner. Vi sætter pris på mangfoldigheden og et godt samarbejde på tværs, og vi glæder os til at introducere dig til jobbet.  

Stillingen er på fuld tid med mulighed for fleksibilitet og indflydelse på arbejdstid og –opgaver. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til den gældende overenskomst på området.  

Vi håber, at du kan starte 1. august eller snarest derefter – derfor en kort ansøgningsfrist. Skynd dig at skrive til os, ansøgningsfristen er 26. juni.  

Du er meget velkommen til at kontakte Henriette Petersen 2146 7025, hvis du har spørgsmål til stillingen. 

 

 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071840

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook