Er du en engageret og omsorgsfuld person, der ønsker at gøre en positiv forskel i hverdagen for vores beboere?
Vi søger en husassistent til en stilling på 37 timer, som har lyst og mod til at blive en del af hverdagen på Søbo og bidrage til at skabe en tryg, varm og imødekommende atmosfære for vores beboere.
Vores målgruppe er voksne med psykiske funktionsnedsættelser, som har behov for støtte og omsorg i hverdagen. Som husassistent bliver du en vigtig del af vores hverdag og får en betydningsfuld rolle i at skabe gode rammer, trivsel og hjemlighed for beboerne.
Dine primære opgaver
- rengøring af kontorer og beboernes boliger
- praktiske opgaver, herunder indkøb m.m.
- planlægning og deltagelse i fælles aktiviteter i fælleslejligheden
- bidrage til en hyggelig, inkluderende og positiv atmosfære
- møde beboerne med respekt, nærvær og forståelse for deres forskellige behov
Vi forventer, at du
- er empatisk, tålmodig og god til at skabe relationer
- er ansvarlig, pålidelig og kan arbejde selvstændigt
- har lyst til at arbejde med mennesker med forskellige psykiske og sociale udfordringer
- kan skabe struktur og overblik i dine opgaver
- har en positiv tilgang og bidrager aktivt til et godt samarbejde med kolleger og beboere
Vi tilbyder
- en meningsfuld og givende arbejdsplads
- mulighed for personlig og faglig udvikling
- et støttende og samarbejdsorienteret team
- team- og personalemøder
- ekstern supervision
- en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglighed, humor og nærvær
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist søndag d. 13. september 2026.
Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL. Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og straffeattest.
Samtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 16. september 2026.
Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder, Kavitha Mathi på hverdage mellem kl. 08.00 - 16.00 på telefon 23 27 24 08.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Social, Sundhed & Omsorg, Prinsens Alle, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0149430d-c1ac-4892-849f-ffae7e7903c3