Indsæt stillingsbetegnelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vestervang Skole søger lærer til udskolingen

Vi søger en ny kollega, der brænder for vores ældste elever og for udskolingsdidaktikken.

I dette skoleår vil det være med fagene:

  • Matematik
  • Fysik/kemi
  • Geografi
  • Tysk på mellemtrinnet
Derudover kunne dansk, kulturfag eller musik også være en mulighed. VI forventer at skulle justere lidt i vores skema, ved ansættelsen af vores nye udskolingslærer, da det vigtigste er, at vi får den helt rigtige til stillingen.

Stillingen er med fast tilknytning til 8. årgang med timer i flere klasser i udskolingen, samt tysk på mellemtrinnet.

Vores skole er en klyngeopdelt, tresporet folkeskole med cirka 600 elever fra 0. til 9. klasse og cirka 250 børn i SFO. Skolen er afdelingsopdelt med indskoling, mellemtrin og udskoling og med en afdeling for cirka 100 elever med autismespektrumforstyrrelser (ASF) fordelt fra 0. til 10. klassetrin. I alle afdelinger arbejder vi med selvstyrende teams.
Vi bor i moderne rammer og har blandt andet en nyere idrætshal, tidssvarende faglokaler og et velfungerende skolebibliotek – og udendørs har vi gode rammer omkring skolen og nem adgang til både skov og skolens eget landsted.
Ud over vores mange skønne elever er kernen på vores skole de i alt cirka 100 dygtige og engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder tæt sammen på tværs af fag og faglighed for at give eleverne den bedste skoledag - med sammenhængskraft og fællesskab som de centrale omdrejningspunkter.
På Vestervang Skole har vi særligt fokus på inkluderende læringsmiljøer og støtte til elever med læse- og skrivevanskeligheder. Det er en fordel, at du er vant til at inddrage læse- skriveteknologier, som en naturlig del af planlægningen og gennemførelse af din undervisning. Og frem for alt forsøger vi hver dag at være nysgerrige, eksperimenterende og modige i vores arbejde med at skabe læring og trivsel for alle elever.
Vi er i den spæde start med at opbygge et Makerspace lokalt på skolen. Derudover sætter vi nu designprocesmodellen i spil som et fælles didaktisk værktøj og tilgang for at give eleverne endnu bedre mulighed for at udvikle de 21. århundredes kompetencer.
Selvfølgelig har vi travlt, men vi har også tid til et godt grin og et tæt kollegaskab, og vi er gode til at hjælpe hinanden med sparring og konkrete opgaver. Og har du mod på at blive vores nye kollega, står vi selvfølgelig klar til at tage imod og hjælpe dig godt i gang på holdet.
Som kommende lærer på vores skole tror du grundlæggende på kvaliteten af at:
  • arbejde sammen om og ud fra vores fælles værdier samarbejde, tillid, åbenhed, ansvarlighed og udvikling
  • arbejde med inkluderende læringsfællesskaber og have øje for elevens ressourcer
  • have en anerkendende tilgang til elever, forældre og kollegaer
  • være tydelig og imødekommende overfor børn, kollegaer og forældre
  • have forældrene som de vigtigste samarbejdspartnere
  • have modet til at være nysgerrig i både egen og andres praksis og hverdag

Det er en fastansættelse efter gældende overenskomst.

Der forventes samtaler afholdt onsdag den 30. august fra kl. 16.00.

Du læse mere om skolen på skolens hjemmeside: www.vestervangskole.dk

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børn & Unge, Boghvedevej 26, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://viborg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=ddd1ad33-047f-4ef6-92fc-fcaffdfccb30

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887664

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook