"Informationssikkerhedsekspert søges til strategisk lederskab i større digitaliserings- og it-afdeling"

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med risikostyring, ledelsessystemer og med cyber- og informationssikkerhed i en af landets største digitaliserings- og it afdelinger? Har du strategisk blik, politisk tæft og kan du skrive, så modenhedsmålinger og forordninger finder vej i de rette ledelsesfora? Vi arbejder dedikeret med at styrke informationssikkerheden i sundhedssektoren – skal du være med? 

I Sikkerhed og Compliance stræber vi efter at være en pålidelig partner for alle afdelinger i organisationen ved at tilbyde ekspertise, støtte og ressourcer til at identificere, analysere og afhjælpe risici, samt sikre at vi overholder gældende love og standarder.  

Vi har fokus på at sikre klare retningslinjer inden for it-sikkerhed, som er balanceret op imod krav og regulativer fra nationalt plan og EU, samt op imod organisationens behov for udvikling og implementering af ny teknologi ud fra en risikobaseret tilgang.  

Det er til dét, vi mangler en ny kollega. En kollega, der kan sin ISO27000-standarder på fingerspidserne og som med blik for det store billede i nuancerne forstår at trække linjerne op i en politisk styret organisation, så du med din dybe forståelse for informationssikkerhed kan lede ledelsen på rette vej.  

Afhængigt af dine kvalifikationer kan du få til opgave at: 
  • Facilitere processen med CIS18-målinger. 
  • Sikre vores NIS2-compliance. 
  • Stå for it-sikkerheds-sagsfremstillinger og kommentering på sager i regionale, tværregionale og nationale sammenhænge. 
  • Arbejde med modning af organisationen baseret på ISO 27000-standarderne. 
  • Bidrage til implementering af nyt ISMS, som skal binde vores informationssikkerhedsfunktion sammen på tværs af områder og koncernenheder. 

Vores tilgang til sikkerhed stiller store krav til teknologi, processer og mennesker – det handler om at samarbejde, forbedre og udfordre det eksisterende, men med forståelse for helheden.  

Det er derfor essentielt, at du har flair for samarbejde på tværs af områder og fagligheder; egenskaber der dagligt kommer spil, da vi indgår i regionens informationssikkerhedsfunktion, hvor vi samarbejder med Juridisk Kontor og Digital Forvaltning om revision, udvikling af processer, samt koordinering af arbejdspakker og initiativer. 

+ på erfaring med informationssikkerhed, + på god til samarbejde, + på god kollega 
Vi forventer at du har minimum 3 års relevant erfaring inden for informationssikkerhedsområdet. Desuden er det væsentligt, at du har indgående kendskab til og har arbejdet med ISO 27001/2, ISMS og informationssikkerhed. Du har forventeligt en uddannelse eller relevante erfaringer/certificeringer inden for informationssikkerhed, it-sikkerhed og risikostyring.  
 
Det er en fordel, hvis du har:  
  • erfaring med CIS18 
  • erfaring med at opbygge og vedligeholde et ISMS 
  • erfaring i at arbejde strategisk i en større organisation 
  • kendskab til ITIL 
  • kendskab til GDPR og NIS 
  • kendskab til offentlig forvaltning og evt. erfaring med at udarbejde sagsfremstillinger 
  • desuden er høj skriftlighed en vigtig kompetence. 

Som person er du naturligt udadvendt og god til at samarbejde. Du har drive, arbejder selvstændigt og er handlekraftig. Du forstår at jonglere med mange dagsordener, og du jagter de gode løsninger på dem alle på en systematisk og målrettet facon. Og så er du en drøngod kollega, der vil det kollegiale og bidrage til den gode stemning på kontoret.  

Vi tilbyder 
Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en politisk styret organisation, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del at et team med en uformel omgangstone, stor faglighed og med fokus på samarbejde. Vi tilbyder fleksible rammer for at udføre dit arbejde med fokus på trivsel. I det daglige arbejde har du en bred kontaktflade i organisationen. 
Fleksibelt arbejdsliv, løbende udvikling og gode, ordnede forhold  
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en arbejdsuge på 37 timer, en fleksibel og hybrid arbejdsdag. Det er vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af arbejde; derfor lægger vi stor vægt på det hybride og fleksible arbejdsliv, hvor du selv tilrettelægger din arbejdsdag med gode muligheder for at arbejde hjemme når arbejdsopgaverne tillader det. Vi arbejder med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din nærmeste leder – så har du og din leder hele tiden fokus på din trivsel og udvikling.  
 
Er du interesseret?  
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder af Sikkerhed og Compliance, Ask Risom Bøge, på telefon 2933 2325.  

Send din ansøgning senest den 4. august 2024. Vi afholder 1. samtale den 14. august 2024.

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt. 

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse. 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedInDu kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6070384

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook