Hvis du drømmer om at motivere og inspirere unge mennesker og give dem den bedste start på deres erhvervsuddannelse, så er chancen her!
Vi søger fire dansklærere, som vil være med til at motivere og inspirere vores unge elever og give dem den bedste start på deres erhvervsuddannelse.
GF1 er Mercantecs grundforløb for elever, som kommer lige fra 9. eller 10. klasse. GF1 er bygget op omkring forskellige fagretninger, som hver især giver indblik i forskellige erhvervsuddannelser. Du kan læse mere om fagretningerne her
Om stillingen
Som dansklærer arbejder du tæt sammen med de øvrige grundfagsundervisere, SPS-medarbejdere og undervisere fra de forskellige erhvervsuddannelser. Sammen har I fokus på at skabe et attraktivt studiemiljø og et stærkt socialt sammenhold.
Størstedelen af undervisningen på GF1 er bygget op omkring tværfaglige projekter, der tydeligt viser sammenhængen mellem teori og praksis. Projekterne har ofte direkte relation til erhvervslivet, og som dansklærer integrerer du (så vidt muligt) dit fag i de tværfaglige projekter.
Ud over undervisning i dansk underviser du også i erhvervsfag, og du bliver muligvis også kontaktlærer for en klasse. Du deltager også i vores mange brobygningsaktiviteter rettet mod grundskolerne, og du indgår i projekter og udviklingsarbejde både internt i afdelingen og sammen med kolleger fra Mercantecs mange uddannelsesafdelinger.
Du bliver en del af et inspirerende unge-miljø, hvor det sociale sammenhold både blandt elever og undervisere er et vigtigt parameter. Dine kolleger brænder lige som dig for at inspirere de unge elever til uddannelse og gøre dem klar til arbejdsmarkedet blandt andet gennem fokus på almen dannelse.
Vores nye kollega
Du er uddannet folkeskolelærer med linjefag i dansk og evt. engelsk. Hvis du derudover også har linjefag i eller erfaring med matematik, fysik eller samfundsfag, er det et stort plus. Du har stor interesse for erhvervsuddannelsesområdet, og har eventuelt erfaring med et håndværksfag eller data/it. Det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring fra tidligere.
Som person opleves du som kontaktskabende med fokus på dialog. Du er åben og ærlig, og du formår at skabe gode relationer til de unge og at tilpasse din kommunikation til målgruppen. Du bidrager aktivt til at skabe et socialt stærkt unge-miljø.
I forhold til teamet er du udviklingsorienteret, ser muligheder og involverer dig i nye ideer og tiltag. Du er ansvarsbevidst, og de opgaver, du påtager dig, bliver varetaget og afsluttet med kvalitet. Sidst men ikke mindst, er du indstillet på at anvendelsen af digitale læringsmidler er en naturlig del af læreprocessen.
Yderligere oplysninger og ansøgning
Hvis du har lyst til at høre mere om GF1 og de ledige stillinger, er du meget velkommen til at kontakte souschef Søren Steffensen på telefon 2495 3527.
Vi forventer at have 4 ledige fuldtidsstillinger, men timerne kan sammensættes på forskellig vis, og der er derfor også mulighed for ansættelse på deltid.
Stillingerne er som udgangspunkt tidsbegrænset for perioden 1. august 2025 til 16. januar 2026, men der kan være mulighed for forlængelse eller potentielt fastansættelse.
Ansættelse sker som timelærer i henhold til gældende aftale mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet.
Du søger stillingerne ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side af skærmen. Ansøgningsfristen er den 2. juni 2025, og samtaler forventes afholdt den 12. juni 2025.
Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Mercantec, H.C. Andersens Vej , 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bb48de31-28b6-4813-8ec4-0e0ec943b575