Pædagog søges til Klubben Hybenvej i Viborg
Med tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest derefter søges en pædagog på 32 timer ugentligt til Klubområdet i Viborg Kommune med foreløbig tjeneste i Klubben Hybenvej. Klubben Hybenvej er et Fritids- og ungdomsklubtilbud for børn og unge fra 4. klasse og til det 18 år.
Klubben er beliggende i Viborgs sydlige del, og modtager børn fra to nærliggende skoler.
Din primære arbejdstid vil være eftermiddag og aften. Hos os arbejder du to aftener om ugen og deltager i skole/klub samarbejdet. Derudover vil der være forældreaftener, og weekendarrangementer. Du er fleksibel og kan indgå på lige fod med dine kollegaer i dækningen af klubbens åbningstid samt særlige arrangementer.
Vi forventer:
- At du er en uddannet, robust og stærk faglig pædagog som brænder for målgruppen og fritidsklubben (10-13 år) samt de unge i vores ungdomsklubtilbud.
- At du har lyst til og formår at arbejde med udsatte og sårbare børn og unge fra både almen og specialområdet.
- At du er nærværende, engageret og kan skabe en–til-en relation til børn og unge, samt til forældrene ved behov.
- At du besidder god samarbejdsevne, empati og fornemmelse for hvad dine nærmeste har brug for – både børn og voksne.
- At du har kørekort (B) og kan køre klubområdets 8-personers minibusser.
- At du har interesse for og flair for udeliv og bevægelse og kan igangsætte aktiviteter af denne karakter for og med børn og unge.
- Derudover forventes du at kunne afvikle forskellige aktiviteter som efterspørges af medlemmerne.
- Du varetager en ugentlig vagt i vores café med tilberedning og servering af et lettere måltid til medlemmerne.
Vi tilbyder:
- Et fantastisk job omgivet af skønne klubbørn og unge.
- En personalegruppe med gode kollegaer, et godt arbejdsmiljø og en bred mangfoldighed af aktivitetskompetencer.
- En klub med masser af mulighed for at samarbejde – både i egen klub, med hele klubområdet og med eksterne samarbejdspartnere.
- En stor klub med gode faciliteter, plads til spontanitet og højt til loftet.
- Stor indflydelse på hverdagen og udvikling af vores klubtilbud.
Hvis du vil vide mere:
Se vores egen hjemmeside: www.klubbenhybenvej.dk og www.viborgungdomsskole.dk under ”Klubber”.
Kontakt afdelingsleder i klubben, Morten Kjærsgaard, 6140 3662, eller områdeleder Jakob Vendelbo Kristensen, 2257 8021.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 3. juni 2025. Samtaler finder sted den 11. juni 2025 i Klubben Hybenvej, Hybenvej 2, 8800 Viborg.
Løn og ansættelse:
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. I henhold til Viborg Kommunes retningslinjer indhenter vi straffe- og børneattest ved ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Viborg Ungdomsskole, Klubben Hybenvej, Hybenvej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/acecbe38-3a86-47cb-b3fa-1f037310bb9b