Intern psykolog søges til faglig sparring og rådgivning på skole i Viborg

dato

Vores dygtige interne psykolog har fået nyt job, og vi søger derfor hendes afløser.

Vi har de sidste tre år haft en intern psykolog ansat, som har opkvalificeret vores faglige og pædagogiske arbejde på skolen.

Vi har et godt samarbejde med vores PPR-psykolog fra Viborg Kommune. Vores interne psykolog er et supplement til dette arbejde.

Arbejdsopgaverne vil være sparring i forhold til enkelte elever eller grupper af elever. En stor del af arbejdet kan derfor være at vejlede og rådgive skolens lærere og pædagoger i deres arbejde. Ligeledes kan der være vejledning og rådgivning af elever og forældre.

Psykologen indgår i et tæt samarbejde med skolens specialundervisningskoordinator, PPR-psykolog samt skolens afdelingsledere. Desuden deltager psykologen i møder og samtaler i forhold til at optimere beslutninger om støttetiltag, iværksættelse af undersøgelser samt forebyggende initiativer.

Stillingen er berammet til 40 - 45%
Det er muligt sammen med skolens ledelse at lave aftaler for, hvordan mødetiden placeres.

Vi kan tilbyde:

en velorganiseret arbejdsplads med et godt menneskeligt og fagligt fællesskab

en arbejdsplads, der lægger vægt på trivsel samt et højt fagligt niveau hos lærere, pædagoger og elever

smukke fysiske rammer, der understøtter en stimulerende hverdag

åbne, hjælpsomme og imødekommende kolleger

en engageret bestyrelse og forældrekreds

en høj grad af selvstændighed og fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse

en organisation, hvor der som regel ikke er langt fra idé til handling

en skolehverdag med masser af børn, unge og voksne

Vi forventer:

at du besidder menneskelig varme, nærvær og forståelse for det enkelte barn

at du er faglig kompetent og besidder gode samarbejdsevner

at du er positiv og imødekommende

at du er tydelig, struktureret og en stærk kommunikator

at du kan se dig selv i en lidt særlig rolle på vores skole og kan arbejde selvstændigt men også løse opgaver i tæt samarbejde med primærlærere, forældre og skolens ledelse

at du har blik for trivsel i en skolemæssig sammenhæng

Vi lægger desuden vægt på, at du:

er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych.

er autoriseret psykolog

har erfaring fra PPR

Viborg private Realskole er en 135 år gammel og traditionsrig skole med en stærk kultur, hvor faglige udfordringer går hånd i hånd med ordentlig omgangstone, tillid og tryghed – både for børn og voksne. Vi er en todelt skole, hvor størstedelen af vores elever er danske og en mindre del af eleverne er internationale elever, som udelukkende undervises på engelsk.

Hvis du ønsker flere oplysninger om vores skole, så klik på www.viborgrealskole.dk. Du kan også kontakte skoleleder Lisbeth Rose-Hansen på tlf. 61 22 36 00 eller souschef Tina Gade på tlf. 21 75 90 59.

Ansøgningsfrist: fredag d. 28. november

Der vil blive afholdt samtaler: tirsdag d. 2. december og torsdag d. 4. december.

Ansættelse pr. 1. februar 2026 eller eventuelt tidligere

Løn og ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst og organisationsaftale indgået mellem Finansministeriet og Dansk Psykolog Forening.

Søg via dette link: https://app.elvium.com/da/positions/32492/c/applications/new

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

VIBORG PRIVATE REALSKOLE, Trekronervej, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3928894e-20fa-4eab-8788-91148804fb04

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet