Er du klar til at skabe det rigtige jobmatch gennem en helhedsorienteret indsats i et tæt samarbejde med borgere og virksomheder?
I Jobcenter Viborg søger vi en engageret og alsidig jobkonsulent til fleksjobgruppen. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi bringer fire vigtige roller i spil: myndighedsrollen, virksomhedsrollen, samtale-/coachrollen og mentorrollen. Gennem tæt kontakt med både borgere og virksomheder, samt aktiv borgerinddragelse, støtter vi borgerne bedst muligt på deres vej til arbejdsmarkedet.
På arbejdsmarkedsområdet i Viborg Kommune arbejder vi ud fra "Viborg-modellen", som indebærer et stort fokus på kvalitet i beskæftigelsesindsatsen. Herunder arbejder alle medarbejdere med en række faglige pejlemærker og guidelines for god beskæftigelsesfaglighed, som blandt andet er med til at sikre en sammenhængende, ressourcefokuseret og helhedsorienteret indsats.
Derudover tror vi på en høj grad af borgerinddragelse, så borgeren er med til at forme indhold og retning, hvor målet er, at borgeren vil opleve en sammenhængende indsats, hvor borgeren er gjort i stand til at handle efter egne meningsfulde mål. Vi arbejder med en coachende og løsningsfokuseret tilgang (LØFT), ligesom der er fokus på digitale redskaber, som kan understøtte borgernes vej til selvforsørgelse.
Om stillingen:
Som jobkonsulent i fleksjobgruppen vil du både påtage dig myndighedsopgaver og samtidigt understøtte borgerens vej til beskæftigelse. Vi vægter god beskæftigelsesfaglighed højt – herunder en solid viden om arbejdsmarkedet samt evnen til at afdække ressourcer og identificere barrierer for job. Stillingen kræver også, at du kan arbejde med lovgivning samt balancere administrative krav.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- agsbehandling og myndighedsopgaver i relation til fleksjobordningen
- Afdækning af borgerens kompetencer, ressourcer og eventuelle barrierer, som kan stå i vejen for job
- Samarbejde med virksomheder for at understøtte og skabe relevante jobmuligheder samt opbygge og vedligeholde et stærkt virksomhedsnetværk
- Sikring af gode, langsigtede jobmatch, der er meningsfulde og holdbare
- Understøttelse af borgerens udvikling gennem hele processen mod job
- Aktiv deltagelse i kollegial og ledelsesmæssig sparring. Vi prioriterer vidensdeling og sparring som væsentlige elementer for både individuel og fælles udvikling for at skabe de bedst mulige løsninger for borgerne og kvalitet i arbejdet
- Samarbejde på tværs af organisationen og med mange forskellige samarbejdspartnere
Din profil
Som jobkonsulent hos os er din erfaring og dine personlige kompetencer vigtigere end din uddannelsesmæssige baggrund. Det er afgørende, at du kan identificere muligheder og skabe jobåbninger i dialogen med virksomhederne. Med en ressourceorienteret tilgang formår du at finde løsninger – også for borgere med begrænset erhvervserfaring. Du er naturligt udadvendt og serviceminded og ser muligheder, hvor andre måske ser begrænsninger. Du er en teamspiller, som trives i et miljø, hvor sparring og vidensdeling med både kolleger og ledelse er en naturlig del i af hverdagen.
Du er den rette, hvis du:
- At du har erfaring med beskæftigelsesrettede indsatser og indgående kendskab til arbejdsmarkedet.
- Er en stærk formidler, som skaber tillid og tryghed hos borgerne og opbygger relationer, der understøtter udvikling og progression mod job.
- Trives i en rolle, hvor du arbejder tæt sammen med både borgere, virksomheder, kolleger og ledelse.
- Er kvalitetsbevidst og løser myndighedsopgaver med forståelse for lovgivningen og altid med øje for den bedste løsning inden for de gældende rammer.
- Har en udviklingsorienteret tilgang og er vedholdende i arbejdet, også når vejen mod det rigtige jobmatch kan være lang.
- Vi forventer at du har en nysgerrig og åben tilgang til det brede arbejdsmarked og kan se muligheder på tværs af brancher
- Du ønsker at lære om f.eks. arbejdet med borgere på kanten af arbejdsmarkedet og lovgivningen.
- Du kan omsætte ny viden til daglig praksis.
Om arbejdspladsen:
I Fleksjob- og ressourceforløbsteamet samarbejder vi med borgere som er bevilget enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Vores nye kollega, skal arbejde med ledige borgere, som skal støttes i at blive ansat i et fleksjob. Fleksjob- og ressourceforløbsteamet består af jobkonsulenter, beskæftigelsesfaglige medarbejdere, administrative medarbejdere, en fritidsjobber, en husassistent og to fagspecialister. Teamet er organiseret i Jobcenter Viborg men har adresse på Sct. Mogensgade 5 i Viborg. Vi samarbejder tæt med kolleger på Rådhuset og på tværs af kommunen.
Vi tilbyder dig:
- n arbejdsplads, der værdsætter og aktivt bruger hver enkelt medarbejders kompetencer, så du kan bringe din viden og erfaring
- Et team, der investerer i et godt arbejdsmiljø, hvor vi tror på, at hyggelige stunder med kolleger er vigtige. Vi deler ofte kager og andre lækkerier, hvilket bidrager til en god atmosfære og styrker fællesskabet i teamet
- Som en del af vores fællesskab tilbyder vi også initiativer, der fremmer trivsel og sundhed. Vi har for eksempel afprøvet fælles fitnesstræning, og vi håber at bygge videre på dette, så vi sammen kan skabe en endnu sundere og mere aktiv arbejdsplads.
- Mulighed for at arbejde i et støttende fagligt miljø, hvor du har mulighed for at udvikle og implementere nye løsninger til gavn for borgerne
- Gode og engagerede kolleger og ledelse tæt på, hvor feedback fra både kolleger og ledelse er en integreret del af det dagligt arbejde
- Fleksible rammer i skønne omgivelser lige ved Viborg Domkirke
Stillingen er på fuld tid.
Du skal være i besiddelse af kørekort, der er i Viborg Kommune tjenestebiler til rådighed, men du skal også kunne anvende egen bil i jobbet.
Løn og ansættelsesvilkår bliver fastsat efter gældende overenskomst, stillingens funktioner og dine kvalifikationer.
Ansøgningsfrist mandag den 11 august kl. 23.59 og samtaler afholdes torsdag den 14 august.
Ansættelse pr. 1. oktober 2025.
Ved behov for yderligere information er du meget velkommen til at kontakte fagspecialist Vinnie Højmark på tlf. 87874922, beskæftigelsesfaglig medarbejder Didar Peshabahar på tlf. 87874202 eller leder Fatima Dapo på tlf. 87874212 fra uge 31.
Vi ser frem til at høre fra dig og modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Arbejdsmarked, Prinsens Alle, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e10af348-8d3b-420b-a8ec-6e3720a372c9