BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Juniorsælger: ejendomsmæglertrainee eller nyuddannet ejendomsmægler til home Viborg
Til vores boligbutik i Viborg søger vi en energisk og frisk juniorsælger, trainee eller nyuddannet nyuddannet ejendomsmægler, der har lyst til at være med til at videreudvikle vores ejendomsmæglerforretning – og dette snart med udgangspunkt i en helt ny beliggenhed i nyindrettede lokaler.
Vi er et team på to butikker – den anden butik har vi i Bjerringbro – i Viborg Kommune og som den anden mest sælgende ejendomsmæglervirksomhed i kommunen, har vi en stærk og markant markedsposition. Vi samarbejder med Danske Bank, og herigennem har vi et godt flow af kundetilgang. Vi tilbyder dig således en stor og alsidig berøringsflade med masser af kunder og potentiale.
Dit daglige udgangspunkt vil være fra butikken i Viborg, hvor du i første omgang vil få medansvar for at være med til at fremvise og sælge boliger. Vurdering og kommissionering af boliger bygger vi løbende på i takt med at din erfaring øges.
Vi lægger stor vægt på, at du både besidder lysten til at være en holdspiller, men samtidig også er drevet af egen succes, så du ikke stiller dig tilfreds, når bare budgettet er nået. Du skal have en lyst og gejst til at gå efter den næste handel og den næste handel og…..
For at opnå succes som ejendomsmægler ved du, at du ikke bare skal sidde at vente på aftalerne; men derimod være aktiv overfor kunderne, skabe kontakt og følge op. Du ved, at skæve arbejdstider er en del af jobbet og nyder til gengæld den frihed, dette giver på andre tidspunkter. Du trives med at blive målt på dine indsatser og kan lide kundekontakt, behovsafdækning og dermed hjælpe folk godt hjem.
Personen, vi søger, er enten en trainee, som indgår i et uddannelsesforløb hos os eller en nyuddannet ejendomsmægler, som ønsker nye udfordringer et nyt sted og derved kunne videreudvikle sig som ejendomsmægler.
Vi tilbyder en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor alle forstår nødvendigheden af, at vi løfter i flok, så vi opnår både fælles og individuel succes. Vi har fokus på ordentlighed, overblik, struktur og intern sparring.
Har ovennævnte vakt din interesse, og ønsker du at være en del af vores succes, så send din ansøgning og cv til os med det samme.
Hvis du vil høre mere om jobbet, så ring til Flemming på tlf. 20 22 10 99.
Alle ansøgninger og henvendelser vil selvfølgelig blive behandlet med fuld diskretion.
Vi vil være din foretrukne ejendomsmægler!
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark. I home er det vores ambition at være danskernes førstevalg, når de skal handle bolig. Det prøver vi at gøre os fortjent til gennem vores handlinger og adfærd i vores daglige arbejde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
home Viborg, Gravene, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942859