Jurist til juristteam i Socialstaben i Region Midtjylland (barselsvikariat)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se dig selv bruge din juridiske faglighed i et driftsnært miljø, hvor du er med til at skabe sunde juridiske løsninger, der giver mening i den praktiske virkelighed? Og kan du se dig selv i en stor organisation med tæt og nødvendigt samarbejde på tværs af fagområder og geografi? Hvis du kan svare JA til dette, så er det dig, vi søger til et barselsvikariat.

Om stillingen 

I Socialområdet i Region Midtjylland vil vi proaktivt sikre, at specialområderne er opdateret på relevant lovgivning og administrativ praksis. Det er derfor i stigende grad vigtigt, at vi giver den rette undervisning og juridiske rådgivning til de rette modtagere på det rigtige tidspunkt. Til dette søger vi en selvstændig og velfunderet jurist til et barselvikariat – gerne én, der også brænder for undervisning af socialjura for pædagogisk personale.

Du bliver den ene halvdel i juristteamet i Socialområdets Stab. Her ser du en værdi i, at man lykkes sammen om en opgave. 

Juristteamet varetager den samlede juridiske rådgivning og sagsbehandling. En stor del af arbejdet handler om at hjælpe ledere og medarbejdere med at finde vej i lovgivningen, og du skal derfor have god føling med, hvordan man navigerer i en stor, politisk organisation. Samtidig er det vigtigt, at du kan servere det relevante lovstof på en måde, så det er forståeligt for andre faggrupper.

Arbejdet er præget af en række faste opgaver, men primært af opgaver der kommer ind uden forudgående varsel, og som skal prioriteres mhp. hurtig og præcis sagsbehandling. Der er tale om en meget alsidig stilling med en høj grad af fleksibilitet. Opgaverne kræver et tæt samarbejde. Det gælder både internt i Socialområdets Stab, men særligt i samarbejde med ledelses- og stabsfunktioner i specialområderne samt koncernstabe og forskellige eksterne samarbejdspartnere. 

I Socialområdets Stab arbejder vi med at skabe fleksibilitet i ansættelsesforholdet og der er mulighed for hjemmearbejdsdage, men det forventes også, at du tilpasser dit fremmøde efter arbejdsopgaverne. Arbejdsdagene veksler således mellem fysisk fremmøde, hjemmearbejde, og møder/undervisningsdage i de forskellige specialområder i hele regionen.

Opgaven

Vi forventer, at

  • du kender eller har interesse for lovgivningen inden for socialområdet
  • du har mod på at undervise pædagogisk personale, herunder være i tæt kontakt til driften, så der kan skabes undervisning mv. i overensstemmelse med ønsker og behov (fx undervisning af magtanvendelsesregler samt undervisning i forebyggelse af magtanvendelser) 
  • du er på forkant med og formår at monitorere på ny lovgivning, afgørelser mv. fra relevante instanser, herunder om dette evt. medfører behov for undervisning og implementering
  • du kan håndtere høringer inden for Socialområdet
  • du er en teamplayer, som medvirker til både fagligt og personligt at styrke teamets arbejde og kultur
  • du har kørekort, da juristteamet med jævne mellemrum varetager forskelige former for undervisning på regionens sociale tilbud, der geografisk er placeret i hele Region
    Midtjylland.

Det er et plus, hvis du har kendskab til socialområdet, og evner at etablere og udvikle relationer til samarbejdspartnere internt og eksternt. Du har en løsningsorienteret tilgang, et stærkt personligt 'drive' og meget høj grad af selvstændighed. Overblik og systematik er en del af din rygrad – også når opgaveløsningen er kompleks. Derudover er det naturligt for dig at tage styring på teamets og egne opgaver, som du følger helt til dørs. 

Bliv en del af en arbejdsplads med høj faglighed og godt humør

Som barselsvikar i Socialområdets Stab og i Socialområdet i Region Midtjylland får du:

  • et varierende og udviklende job med udfordrende arbejdsopgaver samt en god og konstruktiv dialog om vores opgaveløsning
  • engagerede og dygtige kolleger og en chef med tillid som kerneværdi
  • høj grad af ansvar i opgaveløsningen med gode muligheder for at præge stillingen
  • et stærkt fagligt miljø med god trivsel og en uformel omgangstone
  • fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Hvem er vi? I Socialområdets Stab er kerneopgaven at understøtte hele ledelsessystemet på socialområdet og den fortsatte udvikling af socialområdet. Socialområdets Stab har adresse på Tingvej i Viborg, hvor din daglige arbejdsplads også vil være. Staben er organiseret i 3 kontorer. Du bliver en del af kontoret Strategi, Sekretariat og Kommunikation, og refererer til kontorchef Kjeld Pasgaard Nørby.

Løn- og ansættelsesvilkår 

Der er tale om en fuldtidsstilling i et barselsvikariat. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2023. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. 

Ansøgningsfristen er mandag den 21. august 2023. Samtalerunde finder sted torsdag den 24. august. 

Vil du vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Kjeld Pasgaard Nørby på telefon 4024 2648 eller på mail Kjeld.Noerby@social.rm.dk.   


Om Socialområdet i Region Midtjylland

Du bliver en del af Danmarks største og mest specialiserede socialområde. Et socialområde med store ambitioner om at gøre en forskel for de mest udsatte borgere i vores samfund. På Socialområdet i Region Midtjylland driver vi en række specialiserede bosteder, dagtilbud og institutioner for børn, unge og voksne med særlige behov. Tilbuddene er samlet i 8 specialområder med hver deres områdeledelse.

 

Du kan læse mere om os på hjemmesiden: social.rm.dk


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Tingvej 15 A, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/jurist-til-juristteam-i-socialstaben-i-region-midtjylland-barselsvikariat/9r8wt9/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5870409

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook