Kenneth driver lokalt legeland med stor dedikation og motiveres af glade gæster

Som ejer og daglig leder af Legeland Viborg har Kenneth oplevet en spændende rejse og formået at udvikle konceptet til glæde for alle gæster (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

Legeland Viborg har været et populært og sjovt tilholdssted for børn og voksne i de seneste 12 år, og én person har været drivkraften bag dette fantastiske sted - Kenneth Loven. Som ejer og daglig leder af Legeland Viborg har Kenneth oplevet en spændende tid og formået at udvikle konceptet til glæde for alle gæster.

Tilbage i 2010 hørte Kenneth om en mulighed for at overtage Legelandet fra BOWL´n´FUN, der ønskede at sælge det. Han tog kontakt til dem, og efter at have indgået en aftale overtog han driften af stedet den 1. januar 2011. Kenneth så straks potentialet i at udvikle konceptet og skabe en endnu bedre oplevelse for gæsterne.

Under Kenneths ledelse har Legeland Viborg oplevet en markant udvikling. De har udvidet deres faciliteter og tilføjet nye attraktioner, der spænder fra et veludstyret køkken til store selskabsmenuer til en imponerende 500 m2 trampolinpark og en Laserwar-bane.

Senest har de også tilføjet to nye padelbaner, der giver mulighed for endnu flere aktiviteter.

Mange kasketter
Som daglig leder af Legelandet er Kenneth ansvarlig for en bred vifte af opgaver, og han har derfor mange kasketter på.

Han tager sig af det administrative arbejde, herunder bookninger af fødselsdage og arrangementer som barnedåb eller konfirmationer. Han besvarer mails, tager sig af regnskabet og bogføringen samt sikrer, at alt kører glat. Men enkelte dage er han også at finde i centret:

“Nogle dage er jeg i centret og ordner praktiske ting, men hvis jeg er der når vi har åbent fredag, lørdag og søndag, så står jeg i caféen og køkkenet og hjælper med at servicere alle gæsterne.”

Læs også: Legeland Viborg er meget mere end 'bare et legeland'


Billede fra en børnefødselsdag (Foto: Privat)

Glade gæster er den store motivation
Når man spørger Kenneth, hvad der er det bedste ved at være ejer af et Legeland, er svaret klart - de glade gæster. 

“Det bedste ved stedet er når alle de glade gæster, både børn og voksne, hygger sig. Det er som regel i mange timer, når de besøger os, og det giver en masse motivation når en fødselar siger det har været den bedste fødselsdag eller konfirmanden siger, at han/hun ikke kunne have ønsket sig en bedre dag med familie og venner.”

Kenneth sætter også stor pris på det glade personale, der formår at skabe en sjov og festlig atmosfære, selv når der er travlt.

“Samtidig er det fedt med et personale, der kan lide at hygge sig og lave fis og ballade - også selvom der er travlt. Glade personaler i baren giver også glade gæster i Legelandet,” understreger Kenneth.

En helt særlig tid på godt og ondt
I sin tid i Legeland Viborg Kenneth Loven oplevet meget, men én ting står klarere i hukommelsen end andre. Kenneth husker tydeligt en særlig udfordrende tid under coronapandemien, hvor han personligt byggede Laserwar-banen.

“En særlig tid kunne være den "kedelige nedlukning" pga. corona. I den første nedlukning gik jeg og byggede, det der i dag er vores Laserwar bane. Vores personale har efterfølgende hjulpet med at male og dekorere den fede bane, så den står som den gør i dag med fine motiver af diverse figurer og tegn.”

Du finder meget mere om Legeland Viborg på deres Facebookside og hjemmeside. Legeland Viborg har adresse på Gyldenrisvej 9 i 8800 Viborg.


Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Legeland Viborg
Seneste på facebook