Kirketjener
Vi søger en serviceminded og fleksibel kirketjener ved Søndermarkskirken, Søndermark Sogn i Viborg fra den 1. oktober 2026.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Din arbejdsdag vil være mangeartet, da der skal løses mange forskellige arbejdsopgaver i samarbejde med din kollega. Dine arbejdstider vil være skiftende, med aftenarbejde og vagt/arbejde hver anden weekend samt tjenester på helligdage. Du vil få fast ugentlig fridag om mandagen.
Du skal bla. varetage følgende opgaver:
- Praktisk og liturgisk kirketjeneste ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger.
· Hjælpe med vedligehold og rengøring af kirkens lokaler
· Servicering til arrangementer
· Udendørs vedligehold som f.eks. græs- og hækkeklipning, snerydning og lettere havearbejde
· Mindre håndværksopgaver samt kontakt til eksterne håndværkere
· Styring af kirkens tekniske installationer
· Åbning og lukning af kirken
· Indkøb af varer til kirkens forbrug
Vi forventer, at du:
- Har lyst til, og respekt for de særlige arbejdsopgaver, der udgør stillingen
- Kan arbejde selvstændigt, have samarbejdsvilje og godt humør
- Har mod på at stå frem i forsamlinger, og er god til at lytte og skabe relationer til kirkens brugere og kolleger
- Er omgængelig og fleksibel
- Har teknisk og håndværksmæssig erfaring
- Kan anvende IT og AV-udstyr, minimum på brugerniveau
- Har rimeligt god fysisk, da der kan forekomme tungere arbejde
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Ansættelse sker ved Søndermark Sogns Menighedsråd beliggende Koldingvej 79, 8800 Viborg.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 322.597,- kr. – 406.234,- kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 33.018, - kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.391, - kr. (nutidskroner) pr. år.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Løn OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådets personaleansvarlige, Jakob Hoffmann på telefonnummer 28781884/mail alijakob@gmail.com.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 9126fortrolig@sogn.dk og ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 14. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 24. august 2026 fra kl. 16.00.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer samt børneattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Søndermark Sogns Menighedsråd, Koldingvej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0d4d975b-6c71-46a7-9217-c70ac5b8e3a5