Kommunikations- og pressemedarbejder til Psykiatrien (barselsvikariat)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en stjerne på den kommunikative himmel, klar til at lyse op for Psykiatrien? Vi leder efter dig – vores nye barselsvikar til et spændende vikariat som kommunikations- og pressemedarbejder.

I Psykiatriens kommunikationsteam venter vi på dig med åbne arme og spændte forventninger. Vi er et energisk og dedikeret team, der brænder for vores interne og eksterne kommunikation.

Hvad venter dig?

Som vores nye barselsvikar spænder dine opgaver bredt. Vi er på udkig efter dig, som gerne har erfaring med at:
 - håndtere henvendelser fra journalister og være proaktiv i din kontakt til pressen.
 - håndtere datahenvendelser fra medierne.
 - formidle nyheder og historier til f.eks. intranet, sociale medier og nyhedsbreve.
 - producere videoer.
 - planlægge og udføre kommunikation i forbindelse med bl.a. kampagner og særlige tiltag.

Hvem er du?
Vi søger dig, der trives i en hverdag, hvor to dage ikke er ens. Du kan lide tempo, er iderig samtidig med, at du har struktur og præcision i dit arbejde. Din værktøjskasse er fyldt med gode kommunikative redskaber. Erfaring med pressekontakt og håndtering af journalister er en stor fordel.

Du er journalist eller har en længere kommunikationsfaglig baggrund. Det er ikke længden af dit CV, der interesserer os. Det er din energi, dit engagement og ikke mindst din lyst til at udvikle dig og bidrage i temaet, der er vigtigt for os. 

Vi lover dig…
 - rare og engagerede kollegaer med humor og en uhøjtidelig omgangstone (synes vi selv)
 - en chef med tillid som kerneværdi
 - et stærkt kommunikationsfagligt miljø, hvor vi gerne sparrer med hinanden og deler ud af vores specialistviden
 - mulighed for hjemmearbejde
 - læring og nye kompetencer
 - et arbejde i en organisation med stor bevågenhed fra politikere, medier og offentligheden generelt.

Du bliver en del af et kommunikationsteam med base i Viborg. Her får du bogstaveligt talt din hjemmebane, da vi har kontor på Viborg Stadion. I teamet sætter vi samarbejde og sparring rigtig højt. Og vi kombinerer det hele med godt humør og hjælpsomhed.

Er du klar til at tage skridtet?
Din fremtidige leder ser frem til at få dig med på holdet med dine kompetencer og din personlighed.

Interesseret? Kig forbi vores sider på Facebook, LinkedIn og Instagram for at få et indblik i vores arbejde, eller besøg www.psykiatrien.rm.dk for mere information.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og eventuelt en kort introduktionsvideo, hvor du fortæller os lidt om dig selv.

Det er et fuldtidsbarselsvikariat til besættelse fra juni.

Send din ansøgning afsted senest torsdag den 2. maj. Vi afholder ansættelsessamtaler den 8. maj i Aarhus.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Jens Hanøy Flensted-Jensen på tlf. 2175 6086.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i teamet og sammen gøre en forskel!

Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Hospitalets cirka 2900 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 250.000 ambulante besøg. Psykiatristaben er psykiatriens administration og består af Ledelsessekretariat, HR, Økonomi og Planlægning, Kommunikation, Kvalitet og Udvikling samt Sundheds-IT og Digitalisering. Psykiatristaben har kontorer i henholdsvis Viborg, Skejby og Gødstrup. Vi lægger vægt på at give nyansatte en god introduktion - uanset om man er nyuddannet eller har mange års erfaring.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Tingvej, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027368

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook