BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Psykiatrien har i dag en omfattende forskningsaktivitet og er ambitiøse i forhold til at styrke området endnu mere og ikke mindst overførslen af forskningsresultater til konkrete kliniske værktøjer og kompetencer til gavn for patienter og pårørende. Samtidig ønsker vi at arbejde mere systematisk og målrettet med kommunikationen om forskning i Psykiatrien og formidlingen af viden til de kliniske afdelinger. En midlertidig stilling som kommunikationsmedarbejder med særligt fokus på forskning bliver derfor nu permanent, og vi søger en dygtig kommunikationsmedarbejder til stillingen.
Som kommunikationsmedarbejder bliver det din hovedopgave at understøtte Psykiatriens ny forskningsstrategi, der er lige på trapperne.
Dine opgaver er bl.a. at…
- udarbejde en kommunikationsplan med konkrete handlinger og mål for forskningskommunikationen, som du står i spidsen for at eksekvere.
- producere og videreudvikle videobaserede uddannelsesprogrammer til sundhedspersonalet.
- understøtte arbejdet med at rekruttere patienter til forskningsprojekter.
- yde kommunikationsbistand i forbindelse med f.eks. fondsansøgninger og forskningspræsentationer.
- vedligeholde og udvikle forskningssektionen på hjemmesiden.
- formidle nyheder og historier til f.eks. intranet, sociale medier og nyhedsbreve.
- planlægge, optage og redigere videoer.
Hvem er du?
Du har en længerevarende kommunikationsuddannelse og har nogle års erfaring med de beskrevne opgaver inden for sundhedsvæsnet.
Du er er dygtig til formidling i både tekst, video og er visuelt orienteret. Du har solid erfaring med at planlægge, optage og redigere videoer. Adobe Premier Pro færdes du 100% hjemmevant i.
Du bevæger dig smidigt i stærke fagmiljøer, som forventer høj faglighed og præcision. Det er vigtigt, at du er vant til at samarbejde med bl.a. forskere og forstår at omsætte kompliceret stof til formidling til en bredere kreds i tekst, på video eller måske i en podcast.
Opgaven med at udforme videobasseret uddannelsesmateriale til sundhedspersonalet indebærer også en del patientkontakt. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med patientkontakt.
Du er udadvendt, har lyst til at udvikle og spreder positiv energi omkring dig. Du har et socialt talent, hvor du er tillidsvækkende, og let etablerer nye relationer. Du arbejder struktureret og effektivt, og du styrer dine egne opgaver sikkert i havn.
Vi tilbyder dig…
- rare og engagerede kollegaer med humor og en uhøjtidelig omgangstone (synes vi selv)
- en chef med tillid som kerneværdi
- et stærkt kommunikationsfagligt miljø, hvor vi gerne sparrer med hinanden og deler ud af vores specialistviden
- mulighed for hjemmearbejde
- læring og nye kompetencer
Du bliver en del af et lille kommunikationsteam med base i AUH Psykiatrien i Skejby, som indgår i fagområdet Kommunikation i Psykiatristaben, og du får reference til kommunikationschefen i Psykiatrien.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er fast og på fuld tid. Vi vil gerne ansætte dig hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Du kan læse mere om Psykiatrien på www.psykiatrien.rm.dk. Du kan også følge os på Facebook og LinkedIn under navnet "Psykiatrien i Region Midtjylland" og på Instagram under navnet "psykiatriens_ansigter". Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Jens Flensted-Jensen på tlf. 2175 6086.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 16. juni 2023.
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Hospitalets cirka 2900 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 250.000 ambulante besøg. Psykiatristaben er psykiatriens administration og består af Ledelsessekretariat, HR, Økonomi og Planlægning, Kommunikation, Kvalitet og Udvikling samt Sundheds-IT og Digitalisering. Psykiatristaben har kontorer i henholdsvis Viborg, Skejby og Gødstrup ved Herning. Vi lægger vægt på at give nyansatte en god introduktion - uanset om man nyuddannet eller har mange års erfaring.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Tingvej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/kommunikationsmedarbejder-til-forskningsomradet-i-psykiatrien/yghklt/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849055