Kommunikationsmedarbejder til Viborg Museum

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udbrede en ny fortælling om Viborg?
Viborg Museum opruster på kommunikationsfronten med en nyoprettet stilling som kommunikationsmedarbejder. Vi søger en dygtig og erfaren kommunikator, der med effektiv PR og kreativ content kan styrke brandet Domkirkekvarteret samt Viborg Museum og dets besøgssteder.

En ny fortælling om Viborg
En ny fortælling om Viborg skal formidles. Det er historien om byen, der i århundreder var Jyllands magtfulde centrum med kongehyldninger, landsting, domkirke og stribevis af dramatiske begivenheder. Den nye fortælling er forankret i Domkirkekvarteret, der i disse år undergår en gennemgribende forvandling. En række nye aktiviteter i historiske bygninger og unikke byrum skal således bringe byens Danmarkshistoriske fortællinger til live. Den nye fortælling om Viborg skal udbredes til kulturturister regionalt, nationalt og internationalt, og den skal følges op af de mange andre spændende historier, som Viborg Museum også rummer. Til at deltage i disse spændende opgaver søger vi nu en kommunikationsmedarbejder i en nyoprettet fuldtidsstilling.

Jobbet er varieret og udfordrende
Med reference til museets kommunikationsansvarlige bliver det den nye kommunikationsmedarbejders opgave at skabe mest mulig synlighed for Domkirkekvarteret og Viborg Museums fire besøgssteder. Du skal derfor opdyrke relationer til relevante medier og levere spændende og målrettet indhold hertil. Du skal også producere indhold til og vedligeholde egne medier, som du får mulighed for at præge helt fra udviklingsfasen. Det gælder hjemmesider, SoMe-kanaler, nyhedsbreve osv., og så kommer du til at deltage i markedsføringskampagner og øvrige formidlings- og sekretariatsopgaver.

Vi forestiller os, at du passer nogenlunde på dette
Vi har brug for en ny kollega, som er en dygtig og kreativ skribent. Du formår at omsætte fagstof og centrale budskaber til differentierede målgrupper. Du har desuden tæft for den gode historie og kan placere den i de rigtige medier gennem netværk og ihærdighed. Derfor har du sandsynligvis en uddannelse som journalist, eller måske er du cand.mag. med efteruddannelse indenfor kommunikation.
Det er også vigtigt for os, at du er stærk på digitale medier. Både til at levere indhold, men også til at arbejde med digitale medier som et marketingredskab. Derfor er du nysgerrig og opsøgende på, hvordan data og kunstig intelligens kan bidrage til en effektiv opgaveløsning.

Måske kan du også noget mere? Måske rummer du talenter som grafiker, fotograf eller er jysk mester i videoproduktion? Det er sekundært, men lad os vide, hvad du kan.

Vi er på udgik efter en person, som arbejder målrettet og selvstændigt. Du har høje ambitioner, og du motiveres af at bevæge dig i et meningsgivende arbejdsfelt, hvor vigtige budskaber om kulturarv, museer og kulturturisme skal udbredes.

Vi tilbyder dig et job på en rigtig god arbejdsplads
Når man arbejder på Viborg Museum, kan man forvente, at det bliver spændende, udfordrende, sjovt og travlt. Du vil blive mødt af en kultur, hvor du vil få stor frihed til at arbejde selvstændigt, og du vil opleve at få vist tillid i opgaveløsningen fra ledelsen. Du får nogle skønne kollegaer, som hver dag arbejder dedikeret med kulturarven. Der er plads til at udvikle sig fagligt, og vi trives bedst med høje ambitioner. Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø, og vores aktivitetsudvalg sørger for aktiviteter, hvor vi f.eks. spiller padel eller drikker en fredagsøl sammen. Vi har kontorer lige midt i Domkirkekvarteret i en af Danmarks smukkeste gader.

Vores organisation består af ca. 25 medarbejdere. Du vil blive en del af en nyoprettet faggruppe, der har ansvar for kommunikation, salg og service i Domkirkekvarteret. På Viborg Museum arbejder vi i en værdiorienteret organisation med klangbund i mangfoldighed, ordentlighed, dygtig og mod. Det er værdier, vi mener og handler efter.

Det formelle
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. maj 2024. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Yderligere oplysninger fås hos den ansvarlige for Kommunikation & Værtskab, Dorthe Elkjær (20964382), eller museumschef Brian Wiborg (28561874).

Ansøgning med CV, eksamensbevis og relevante referencer sendes elektronisk via Viborg Kommunes hjemmeside senest 26. februar 2024. Der afholdes ansættelsessamtaler i to runder den 5. og 11. marts. Der er krav om fremvisning straffeattest og børneattest, og du skal have kørekort til almindelig bil.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Viborg Museum, Sct. Mogens Gade, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987173

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook