Koncern HR søger to lønkonsulenter/HR-medarbejdere med et skarpt blik for lønadministration og rådgivning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du bliver en del af kontoret Løn, Personale og Systemoptimering i Koncern-HR. Sammen med dygtige kolleger skal du især betjene socialområdet, hvor ledere og decentrale HR-medarbejdere gør brug af dine råd og vejledning på det personaleadministrative område.

Stilling A

Socialområdet i Region Midtjylland driver en række specialiserede bosteder og dagtilbud for mennesker med nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Tilbuddene er samlet i otte specialområder, der hver især besidder en høj faglig ekspertise på netop deres særlige område. Specialområderne har HR-medarbejdere i hvert område, som bliver samarbejdspartnere for dig. Du vil få selvstændigt ansvar for administration, refusion og rådgivning på et specialområde og mulighed for at indgå i tværgående opgaver ud fra dine kompetencer og interesser.

Dine opgaver bliver:

  • Løn- og personaleadministrativ sagbehandling
  • Godkende oprettelser og ændringer i lønsystemet
  • Varetagelse af refusionsopgaver
  • Generel fortolkning, sparring og rådgivning inden for løn og personaleadministration
Stilling B

Regionshusene / fællesfunktionerne betjenes fra Koncern-HR og digitale løsninger er en stadig vigtigere del af denne service. Denne stilling indebærer HR-administrative opgaver i kombination med support- og digitaliseringsopgaver.

Dine opgaver bliver:

  • Administrativ service og rådgivning til ledere og medarbejdere samt mulighed for at indgå i tværgående opgaver ud fra dine kompetencer og interesser. 
  • Support af brugere og superbrugere af HR-faglige systemer til for eksempel rekruttering og onboarding. 
  • Support og opsætning af blanketløsninger og –flow på HR-området. Vi bruger x-flow til vore forløb og knytter disse til fagsystemer og RPA-løsningen
  • Implementere nye IT løsninger på HR-området
  • Support og vedligeholdelse af Silkeborg Data's produkter som anvendes i Region Midt på lønområdet
  • God forståelse for brugeradministration og organisationsopbygning i digitale løsninger

Vores forventninger til dig:

Du har administrativ uddannelse og erfaring fra løn- og personaleområdet i den offentlige sektor. Uddannelsesbaggrunden er dog ikke afgørende – det vigtigste er, at du har lyst og interesse for administrative sider af HR-faget og har flair for tal, systematik og IT. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i systemer fra Silkeborg Data / EG.

Derudover lægger vi vægt på, at du er selvstændig, proaktiv og serviceminded, og at du kan samarbejde og formidle din viden til ledere og medarbejdere. Det betyder, at du trives i en omskiftelig hverdag, hvor der kan være mange bolde i luften.

Om os og hvad vi kan tilbyde dig

Du får arbejdssted i Koncern HR, Regionshuset i Viborg, som er præget af et godt arbejdsmiljø og en uhøjtidelig omgangstone med plads til faglig og personlig udvikling. Vi har travlt, men altid tid til at hjælpe hinanden og sparre om opgaver og tilgange i hverdagen. Du får stor indflydelse på din egen arbejdstilrettelæggelse, og der er i et vist omfang mulighed for at løse opgaver hjemmefra.

Vi varetager løn- og personaleadministration for ca. 5000 medarbejdere i Region Midtjylland. Det er medarbejdere i regionshusenes administration, fællesfunktioner, på det sociale område og inden for Præhospitalet samt Hospitalsapoteket. Vi har desuden strategiske og koordinerende opgaver vedrørende løn- og arbejdstidsplanlægningssystemer i hele regionen samt en bred vifte af stabs- og sekretariatsopgaver. Du får din daglige gang blandt kolleger, som bl.a. varetager administrative opgaver samt kolleger med mange og forskellige funktioner. Vi sætter pris på mangfoldigheden og det sømløse samarbejde på tværs af opgaver og funktioner, og vi glæder os til at introducere dig til jobbet.

Stillingen er på fuld tid med mulighed for fleksibilitet og indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til den gældende overenskomst på området.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte kontorchef Henriette S. Petersen på tlf. 2146 7025, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Din ansøgning skal være os i hænde senest den 14. juni 2023. Ansættelsessamtaler finder sted den 20. juni. 

Vi håber du kan starte 1. august eller snarest derefter.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/koncern-hr-soger-to-lonkonsulenter-hr-medarbejdere-med-et-skarpt-blik-for-lonadmi/rtkjyz/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846134

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook