BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Region Midtjylland har sat ambitiøse mål både for koncernens arbejde med bæredygtighed og sundhedsinnovation. Nu er vi klar til et gearskifte for at nå vores mål. Vil du være med til at føre ambitionerne ud i livet?
Region Midtjylland er en organisation med flere end 30.000 ansatte, et stort ressourceforbrug og dermed et stort CO2-aftryk. Regionsrådets "Strategi for bæredygtighed 2030" har sat ambitiøse mål for arbejdet med bæredygtighed med fokus på fire spor: cirkulær økonomi; el, vand og varme, logistik, transport og mobilitet samt social ansvarlighed.
Region Midtjylland har desuden et særligt fokus på at accellere sundhedsinnovation for at bidrage til et mere bæredygtigt sundhedsvæsen af høj kvalitet bl.a. ved at skabe et økosystem i verdensklasse for sundhedsinnovation i regionen.
Regionen er langt med at konsolidere arbejdet med sundhedsinnovation. Bæredygtighedsarbejdet har indtil været præget af dedikerede og faglige kræfter, der virkelig har fået sat gang i udviklingsarbejdet og gjort, at bæredygtighed har fået ikke kun stor regional bevågenhed men også national og international opmærksomhed. Samtidig har regionsrådet valgt bæredygtighed som en politisk styrende ambition. Nu er området ved at være klar til et gearskifte – vi skal gå fra fokus på udvikling til fokus på implementering.
Vi søger derfor en kontorchef til det nyoprettede kontor for koncern bæredygtighed og sundhedsinnovation. Kontorchefen får ansvaret for fastholdelse af den nuværende sundhedsinnovationsindsats samt etablering af ny enhed vedr. koncern bæredygtighed, Kontorchefen får ansvaret for ledelse af 16-18 medarbejdere. Kontoret er en del af Regional Udvikling, og kontorchefen refererer til udviklingsdirektøren.
Dine opgaver
- Opbygning af nyt kontor i Regional Udvikling og faglig udvikling af kontorets ansvarsområder.
- Personaleledelse af 16-18 højtuddannede, fagligt dygtige kolleger
- Sekretariatsbetjening ift. sager til politisk behandling og administrative ledelsesfora: lederforum for bæredygtighed, chefforum for bæredygtighed, styregruppe for sundhedsinnovation, chefforum for sundhedsinnovation herunder fortsat udvikling af mødeformen.
- Tværgående samarbejde, udvikling, koordinering og understøttelse af sundhedsinnovationsopgaver samt bæredygtighed på tværs af koncernen.
- Udvikling og implementering af nye elementer i governance på bæredygtighedsområdet, bl.a. udvikling af datamodel samt dialog- og aftalestyring ift. organisationens enheder, der skal omsætte målsætningerne i praksis.
- Strategiske udviklingsopgaver og pleje af partnerskaber.
- Kommunikation af koncern bæredygtighed og sundhedsinnovation.
- Løbende overblik over og indblik i økonomi, herunder eventuel ekstern finansiering.
- Medlem af velfungerende chefgruppe i Regional Udvikling og dermed medansvarlig for organisationens strategiske udvikling og samlende drift.
Ønsker til din profil
- Du har en akademisk eller anden relevant uddannelse, herunder lederuddannelse.
- Du har erfaring fra en større politisk styret organisation og gerne regional erfaring.
- Du har et ledelsesmæssigt kendskab til sundhedsområdet og bæredygtighedsområdet.
- Du kan dokumentere din evne til at omsætte strategiske mål til virkelighed og er dygtig til at understøtte implementering.
- Du har styr på politik- og strategiformulering, og kan agere i komplekse beslutningsprocesser.
- Du har stærke relationelle kompetencer og erfaring med at arbejde på tværs af fagligheder, organisationer og partnerskaber.
- Du har erfaring med at designe processer, der mobiliserer og forandrer.
- Du er dygtig en dygtig kommunikatør og formidler i tale og på skrift.
- Du har en anerkendende, delegerende og værdibaseret tilgang til ledelse.
- Du skaber følgeskab.
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en spændende stilling i et nyt kontor, med rig mulighed for at arbejde med både udvikling og implementering af helt nye opgaver og videreudvikling af eksisterende opgaver.
Du kommer til at stå i spidsen for et hold af kolleger med stærk faglighed og optagethed af videndeling og læring samt på at opsøge nye synergier på tværs af de to områder.
Du bliver en del af Regional Udvikling – en dynamisk arbejdsplads, der løser opgaver indenfor sundhedsinnovation, kultur og uddannelse, bæredygtighed, grøn omstilling og klima, bæredygtighed og cirkulær økonomi, råstoffer, mobilitet og landdistriktsudvikling. Vi er ca. 135 fagligt stærke og engagerede medarbejdere med vidt forskellige uddannelser, der samarbejder med partnere i og udenfor Region Midtjylland.
Dialog, dygtighed og dristighed er afgørende værdier for os.
Ansættelse
Tiltrædelse er senest den 1. august 2023. Stillingen er fast og 37 timer/ugen.
Ansættelsesstedet er i Viborg. Løn i henhold til gældende overenskomst samt principperne for ny løn.
Ansøg nu
Send din ansøgning sammen med cv og eksamensbevis senest den 29. maj 2023.
Vi afholder samtaler den 5. juni.
Du er velkommen til at kontakte udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen (tlf. 20434304), hvis du har spørgsmål, inden du søger.
Du kan læse mere om Regional Udvikling på www.ru.rm.dk, blandt andet om regionens bæredygtighedsstrategi på strategi for baredygtighed og regionens aktiviteter ift. sundhedsinnovation på https://www.rm.dk/sundhedsinnovation
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/kontorchef-for-koncern-baeredygtighed-og-sundhedsinnovation/d5c4ro/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833259