Kontorelev i offentlig administration til VIA University College, Studieservice Campus Viborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Studieservice Campus Viborg søger en kontorelev med speciale i offentlig administration til start den 1. september 2023, eller hurtigst muligt derefter.
På Campus Viborg uddanner VIA blandt andet pædagoger, sygeplejersker, sundhedsfaglige koordinatorer og pædagogiske assistenter.
 

Vi tilbyder
• en kontoruddannelse, hvor du får indsigt i forskellige arbejdsområder inden for offentlig administration 
• kendskab til forskellige administrative it-systemer 
• en dagligdag på en aktiv arbejdsplads med mange studerende og forskellige medarbejdergrupper 
• en spændende elevuddannelse i et aktivt og dynamisk uddannelsesmiljø 
• faglige udfordringer og gode muligheder for at udvikle dig 
• et godt arbejdsmiljø præget af tillid, humor og gode kolleger

Hovedopgaver
Opgaverne varetages i samarbejde med de øvrige medarbejdere i Studieservice

• Studieadministrative opgaver (bevilling af barsel, udarbejdelse af prøveplaner, praktikadministration, opfølgning på fravær og meget mere)  
• Personlig og telefonisk kontakt med studerende/elever og praktikinstitutioner
• Klargøring til studiestart  
• Journalisering og sagsbehandling i ESDH-system (elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem) 
• Registreringer i esas og STUDIE+ (vores studieadministrative systemer)
• Skrive referater fra møder 
• Samarbejde om opgaveløsning med andre udbudssteder i VIA

 

Vi ønsker en elev, som
• arbejder målrettet, er initiativrig og besidder en høj grad af samarbejdsevne 
• kan lide at have kontakt med mange mennesker og kan yde en god service 
• tager sig selv, sin uddannelse og os seriøst 
• besidder gode danskkundskaber 
• er udadvendt og har et godt humør 
• evner at arbejde struktureret og bevare overblik i pressede situationer 
• kan indgå i konstruktivt samarbejde med kollegaer, studerende, undervisere og ledere 
• har de forudsætninger, der skal til for at blive kontorelev i offentlig administration

 

Ansættelsesvilkår  
Ansættelsen sker efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pension. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem HK og Staten.

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt.
Hovedarbejdssted er Campus Viborg, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.


Er du interesseret? 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Studieservice Campus Viborg Helle S. Jensen på tlf. 8755 3705 i uge 28. Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem.

Vi skal have din ansøgning senest lørdag den 5. august 2023.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 10. august 2023. Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2023, eller hurtigst muligt derefter.
 

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden. 
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 18.800 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.040 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VIA University College, Prinsens Allé 2, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://via.career.emply.com/ad/kontorelev-i-offentlig-administration-til-via-university-college-studieservice-c/5rly75/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873214

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook