BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du nysgerrig af natur og drømmer du om en uddannelse i et spændende kontormiljø? Så er du måske en af vores kommende kontorelever.
Psykiatristaben søger to kontorelever med start 1. september 2024.
Vi søger dig, som brænder for at yde en god service, og som møder opgaver og udfordringer med et smil. Dig, som har et godt overblik, og som evner at jonglere med mange bolde på en gang.
Hvad kan vi tilbyde
Som elev i Psykiatristaben vil du få en spændende og alsidig kontoruddannelse med faglige udfordringer og mulighed for personlig udvikling. Du vil blive en del af en større administrativ stab, som spiller en central rolle i understøttelsen af Psykiatriens opgaver.
Du vil opleve
- et godt arbejdsmiljø med en åben og fri omgangstone
- dygtige kollegaer og en fast oplæringsansvarlig, som støtter op om din uddannelse og udvikling
- at indtræde på lige fod med dine kollegaer
- ansvar og selvstændige opgaver, i takt med at du udvikler dig
- medindflydelse på, hvad din elevplan indeholde
Elevtiden
Elevtiden er et 2-årigt praktikforløb kombineret med ca. 15 ugers skoleophold samt afsluttende fagprøve. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, der ligger i tidsrummet kl. 08.00-15.30.
I løbet af din uddannelse vil du være tilknyttet forskellige afdelinger, hvor du vil prøve kræfter med varierende arbejdsopgaver. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- sekretariatsbetjening
- dagsordensproduktion og referatskrivning
- mødebooking og bestilling af mødeforplejning
- økonomi, herunder varemodtagelse og kontering af bilag
- intern kommunikation
- planlægning og afholdelse af interne kursus- og temadage
- personaleadministration
Om dig
For at sikre det bedste match forestiller vi os, at du
- er imødekommende og positiv i dit samarbejde med andre
- er initiativrig og motiveret for at lære nyt
- er ansvarsbevidst og har fokus på at yde dit bedste
- har struktur og sans for detaljer
- har interesse for administrative opgaver
Adgangskrav
Du har bestået eller forventer at bestå én af nedenstående:
- EUX Business
- HHX
- HF, STX eller HTX suppleret med et 5 ugers grundforløb
Er du fyldt 25 år, bedes du sende en realkompetencevurdering med din ansøgning.
Husk at vedhæfte dokumentation for din uddannelse, som bilag til din ansøgning.
Har du spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Maja Døssing på telefon 4031 1393.
Ansøgningsfrist er søndag den 14. april 2024
Praktiske oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling og placeret i Psykiatristaben, Ledelsessekretariatet, Tingvej 15, 8800 Viborg.
Dit skoleforløb vil foregå på Mercantec, H.C. Andersens Vej 9, 8800 Viborg.
Tiltrædelse 1. september 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Om Psykiatrien i Region Midtjylland:
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Hospitalets cirka 2900 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 300.000 ambulante besøg. Psykiatristaben, der er psykiatriens administration, ligger på tre matrikler i henholdsvis Viborg, Skejby og Gødstrup, og består af fem fagområder: Ledelsessekretariat, HR, Økonomi og Planlægning, Kommunikation, Sundheds-IT og Digitalisering samt tre teams Kvalitet, Udvikling og Uddannelse & Arbejdsmiljø.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmeside
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Tingvej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019241